Jeg var omkring seks år gammel, da jeg for første gang satte mine fødder på den grå beton i Parken. Det var mildt sagt overvældende.
Græsplænen syntes enorm – og grønnere end tilfældet er i dag – mens duften af popcorn næsten fik tænderne til at løbe i vand, hvis ikke det var for den tunge cigaretrøg. Og så var der de hvide og blå halstørklæder, der hang om halsen på de uanede mængder hankøn – små som store og i alle aldre.