Erhvervsmanden René Sindlev, der har tjent milliarder på smykkefirmaet Pandora, står nu efter flere års strid med Skat til at skulle betale et stort millionbeløb for at have sejlet rundt i en stor luksusyacht, skriver InsideBusiness.

Sagen tager sit udspring i en strid om luksusyachten »Parsifal III«, som Sindlev købte halvdelen af i 2011 for 135 millioner kroner.