På ikonisk møbelfabrik undrer direktøren sig over Mette Frederiksens pensionsudspil: Vi kan godt selv tage hånd om det

I designvirksomheden Carl Hansen & Søn mener direktøren, at Socialdemokratiets pensionsudspil skyder over målet. Kritikken blotlægger en splittelse i erhvervslivet, hvor udspillet møder alt fra dybe panderynker til forståelse.

Carl Hansen og Søn-direktøren, Knud Erik Hansen, stiller sig kritisk over for Socialdemokratiets pensionsplan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I et telt på parkeringspladsen ved Danish Crowns slagteri i Horsens præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) regeringens længe ventede og stort anlagte udspil – om retten til tidlig pension.

Alt imens store dele af fagbevægelsen jubler over forslaget, møder det hård modstand flere steder i erhvervslivet. Bankerne står over for en milliardregning, ligesom ejendomsinvestorer rammes, og aktiebeskatningen skal bankes et niveau op.

I virksomheden Carl Hansen & Søn, der producerer nogle af de mest ikoniske designmøbler herhjemme, stiller direktør Knud Erik Hansen sig skeptisk over for ordningen. Det stort anlagte pensionsudspil, der skal sikre et af Socialdemokratiets helt centrale valgløfter, er skudt over målet – det burde ikke være nødvendigt, lyder det fra erhvervslederen, der har fulgt diskussionen om retten til tidlig tilbagetrækning.

»Det er ikke et spørgsmål om alder og antal år på arbejdsmarkedet, men et spørgsmål om den enkelte medarbejders fysik. Det er dem, der trænger, der skal have hjælp, og det er der intet nyt i. Hvis man er syg eller nedslidt, vil man allerede nu kunne få hjælp, og hvis der er problemer om dette, burde politikerne begynde der i stedet,« siger han.

Knud Erik Hansen har arbejdet, siden han var 19 år – han er 70 år i dag – og er ud over administrerende direktør for virksomheden også ejer af den. Direktøren slår med det samme fast, at hans arbejdsliv ingenlunde kan sammenlignes med en møbelpolstrers eller en slagteriarbejders.

Knud Erik Hansen er barnebarn af Carl Hansen, der stiftede møbelproducenten i 1908, og virksomheden beskæftiger medarbejdere, der ifølge direktøren vil kunne være omfattet af en ret til tidligere pension. Han mener dog, at virksomheden allerede tager et ansvar for dem, der har haft et langt arbejdsliv.

»Alle er interesserede i, at arbejdere får en værdig afsked fra arbejdsmarkedet, og det er en opgave, vi godt kan løfte ude i virksomhederne,« siger han.

Knud Erik Hansen, direktør i Carl Hansen & Søn

»Der skal ikke være tvivl om, at en slagterimedarbejder har tunge løft og et virkeligt hårdt arbejde. Omvendt findes der jo allerede i dag ordninger, der skal sikre, at medarbejdere, der har fysiske problemer, kan trække sig fra arbejdsmarkedet.«


Også i andre dele af erhvervslivet vækker forslaget bekymring.

Heller ikke Dansk Erhverv ser positivt på udspillet. Erhvervsorganisationen peger blandt andet på, at udspillet vil mindske det samlede arbejdsudbud.

Hvor meget står endnu ikke klart, men det vil under alle omstændigheder påvirke samfundsøkonomien, mener administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

»Jeg er meget bekymret, for det betyder ganske enkelt, at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft, når man trækker dygtige og raske danskere ud af arbejdsmarkedet,« siger Brian Mikkelsen, der tidligere har udtalt, at udspillet kan blive »dødbringende« for dansk økonomi.

Brian Mikkelsen afviser, at selvstændiges ret til tidlig pension betyder noget i det store hele.

Organisationen for de små og mellemstore virksomheder roser udspillet for også at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende. Er det trods alt ikke positivt?

»Det er selvfølgelig positivt, men det er den mindste lillebitte ting af udspillet. De fleste selvstændige vil jo gerne arbejde. Det er jo derfor, at man er selvstændig. Så det kunne næsten ikke være mere marginalt end det,« siger Brian Mikkelsen.

Slagterikæmpe støtter

Da pensionsudspillet blev præsenteret, skete det på Danish Crown-slagteriet i Horsens, og her bakker man op om »en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet«.

Slagterikæmpen beskæftiger knap 23.000 og betoner, at selskabet som »en stor arbejdsgiver« også har »et stort ansvar«.

»Vi har mange medarbejdere, der har været rigtig mange år på arbejdsmarkedet. Derfor mener vi også, at det er fair, at dem, der er startet meget tidligt, får lov til at trække sig tilbage tidligere, end hvad der gælder på resten af arbejdsmarkedet,« siger driftsdirektør Preben Sunke i en skriftlig udtalelse.

En stor del af de ansatte, som regeringen skeler til, tager erhvervslivet og virksomheder som Carl Hansen & Søn dog allerede hånd om, lyder det fra Knud Erik Hansen.

»Vi finder nogle nemmere job og flekstid, så de ældre, der måske er sat lidt tilbage i forhold til de unge, kan få en hverdag og en god sidste tid på arbejdsmarkedet. Vi kan sagtens løse det, og jeg synes, at regeringen hopper over, hvor gærdet er lavest,« siger Knud Erik Hansen.

Direktøren nævner blandt andet, at ældre medarbejdere kan blive omskolet til at køre gaffeltruck, tage sig af forefaldende kontorarbejde eller dele frugt ud på fabrikkerne. Praktiske gøremål der ifølge direktøren belaster de ansatte mindre.

Er dette ikke afhængigt af virksomheden? Kan man ikke forestille sig virksomheder, hvor det ser anderledes ud?

»Der er selvfølgelig stor forskel på os og en højeffektiv fabrik, og der skal ikke være tvivl om, at en slagterimedarbejder har tunge løft og et virkeligt hårdt arbejde. Omvendt findes der jo allerede i dag ordninger, der skal sikre, at medarbejdere, der har fysiske problemer, kan trække sig fra arbejdsmarkedet,« siger Knud Erik Hansen.

Mange vil måske mene, at det er rimeligt, at samfundet og dermed også erhvervslivet tager ansvar for personer, der har været mange år på arbejdsmarkedet og er slidt af at arbejde og giver dem denne ret til tidlig pension. Hvorfor ser du anderledes på det?

»Som udgangspunkt bryder jeg mig ikke om, at det er en ret. Jeg synes ikke, at man kan generalisere blandt fem millioner mennesker. Man burde få en mulighed for at trække sig tilbage tidligere, hvis man opfyldte nogle bestemte kriterier om, at man har haft et hårdt arbejde og er fysisk mærket af det,« siger Knud Erik Hansen.

På pressemødet lagde Mette Frederiksen afstand til diskussionen om, hvorvidt ordningen overhovedet er nødvendig.

»Det er ikke sikkert, man er syg, men kroppen kan mærke, at man har arbejdet i så mange år. Folk i kantinen her på Danish Crown har jo ikke en teoretisk diskussion om, hvorvidt det er hårdt arbejde,« sagde hun.

Statsministeren afviste samtidig, at de eksisterende ordninger er tilstrækkeligt.

»Hvis vi kun havde en model, hvor folk skulle visiteres (til tidlig pension, red.), så ved vi, at der vil være nogen, der får behov for det, som ikke kommer til at få det,« lød det fra Mette Frederiksen.

Hun lagde især vægt på, at ordningen skal nå at hjælpe borgere, inden de bliver nedslidte, så de kan få gode år, hvor de stadig er godt kørende fysisk.

»Pensionstilværelsen skal være god. Det skal være nogle gode år med tid til at dyrke sine interesser og sin familie. Det skal være en ret, som man ikke skal visiteres til,« forklarede Mette Frederiksen.

I regeringens udspil lægges der vægt på, at der tages højde for, at planen ikke må ramme erhvervslivet for hårdt.

»Coronakrisen har sat dybe spor i dansk økonomi. Derfor vil regeringen i 2021 og 2022 finansiere udgifterne til tidlig pension ved at trække på det økonomiske råderum,« lyder det i udspillet.

I 2023 skønner regeringen således, at økonomien igen vil være normal, så man kan indføre skattestigningerne. Indtil da vil regeringen tage pengene fra råderummet for ikke at ramme erhvervsliv og investeringer.

Retten til tidlig pension ventes at koste tre milliarder kroner.