Overgravede kabler koster milliardbeløb hvert år

Stadig flere gange bliver kabler og ledninger i jorden gravet over. Det går især ud over internet- og telefonforbindelsen. Ny og enkel mobilteknologi kan allerede nu afsløre faldgruberne, inden det går galt.

Der ligger masser af kabler og ledninger i jorden, særligt i storbyerne, og de ligger i mange lag. Men de er ikke alle registreret korrekt, og så går det galt, når man graver. Her et kik ned i et gravehul i det centrale København. Thomas Breinstrup/Berlingske

Det koster samfundet mere end en milliard kroner om året, at kabler og ledninger bliver gravet over, sådan som det sker i stigende omfang.

Det viser nye beregninger, som Klimadatastyrelsen har fået foretaget, og derfor skal der nu sættes ind for at få antallet af overgravede internet-, telefon-, el-, vand-, gas- og afløbsledninger og -kabler bragt ned.