Opkøbsfeber raser i dansk erhvervsliv: »Helt urealistisk høje priser«

For Thomas Honoré var sidste nytårsaften en særpræget størrelse. For midt i al den traditionelle festivitas landede topchefen for IT-firmaet Columbus det største opkøb i selskabets historie.

Med en bankoverførsel på 170 mio. kroner 2. januar sikrede han sig virksomheden iStone, som selskabet havde forhandlet med i mere end fire år. I sine syv år som topchef har Thomas Honoré gennemført 14 opkøb, men alligevel var det specielt at sætte underskrift på aftalen med iStone, fortæller han.

»Jeg havde to sæt papirer for vores mål i 2018 – ét uden iStone og ét med. Det siger noget om, at det har været en ret afgørende handel,« siger Thomas Honoré.

Mens handlen var en milepæl for Thomas Honoré og Columbus, giver den også et indblik i en tendens i dansk erhvervsliv.

Danske virksomheder jagter kunder, teknologi og nye markeder i et hidtil uset tempo, og antallet af opkøb slår rekord.

Det seneste år har 35 procent af virksomhederne i Berlingske Business Toplederpanel købt en eller flere virksomheder. Og Frederik Aakard, partner i virksomheden Oaklins, der rådgiver ved køb og salg af virksomheder over hele verden, kunne for nylig notere sig, at andet kvartal i år satte rekord med 26 udenlandske opkøb foretaget af danske virksomheder. Det er det hidtil højeste niveau ifølge opgørelsen.

»Dansk erhvervsliv har været lidt fodslæbende, når det kommer til opkøb. Før var det A.P. Møller - Mærsk og ISS og enkelte store industriforetagender i den højeste kaliber, der købte op. Nu er det i alle lag, der bliver handlet virksomheder,« siger Frederik Aakard.

Men den voldsomme opkøbslyst udløser også risici.

Selv om Thomas Honoré glæder sig over sit opkøb, ser han generelle problemer ved det stærkt opskruede marked for virksomhedshandler.

»Der er ingen tvivl om, at priserne er steget. Der er en risiko for, at priserne bliver for høje, og at man ikke kan regne den hjem. For få år siden skulle vi betale fem gange indtjeningen for en virksomhed. Nu er det snarere en otte-ni gange. Det er en markant forskel,« siger han og bakkes op af Nicolaj Vang Jessen, der står i spidsen for IT-virksomheden Itelligence i Norden.

»Der er kog på alle kedler i samfundet, og man skal ikke være en skarp økonom for at se, at der selvfølgelig er en risiko for at købe til en for høj pris,« siger han.

På det seneste har selskabet foretaget flere opkøb blandt andet i Sverige, hvor forhåbningen er at blive store nok til at kunne nappe en stor del af det lukrative marked derovre.

Svenskerne sidder nemlig på det største IT-marked i Norden, og Itelligence kan ifølge direktøren få størrelsen til at tage kampen op ved at købe andre selskaber.

Han afviser dog, at Itelligence er i fare for at bruge for mange penge og slå sig på sine opkøb.

»Folk skal kunne se et perspektiv i at blive købt af os. At der er et større potentiale på længere sigt. Hvis det kun handler om penge nu og her, så er det nok ikke os, man skal handle med,« siger Nicolaj Vang Jessen.

Samme konklusion kommer fra administrerende direktør i Niras Carsten Toft Boesen, der har siddet i toppen af rådgiverkoncernen i mere end 18 år.

I den tid har han stået bag adskillige opkøb – fem alene sidste år. Ifølge ham er situationen helt speciel i øjeblikket, hvor priserne på virksomheder har nået hidtil usete højder.

»I min optik er der rigtigt mange virksomheder, der bliver handlet til helt urealistisk høje priser. Der er selskaber, der bliver sat til salg, fordi prisniveauet er højt, og ikke fordi der ligger en langsigtet strategi i det. Vi er ude i noget ukendt terræn her. De matematiske modeller, man bruger til opkøb, er ikke født til en situation med minusrenter og en seddelpresse, der sprøjter penge ud,« siger Carsten Toft Boesen.

Selv har Niras-topchefen især en tommelfingerregel, han benytter sig af, når selskabet skal købe op, for at undgå at betale for meget.

»Hvis ikke vi kan få et robust svar på, hvorfor folk vil sælge deres virksomhed til Niras, så køber vi ikke. Folk vil naturligvis gerne blive rige, men både vi og sælger skal kunne se, hvorfor Niras kan blive en bedre ejer og skabe mindst lige så meget motivation hos medarbejderne. Ellers kommer det ikke til at give mening at købe op,« siger han.

Konkret melder Carsten Toft Boesen gerne en lidt lav pris ud, og det gør, at Niras ofte ryger ud af betragtning tidligt, men samtidig sikrer det, at de kun bruger kræfter på dem, der reelt gerne vil være en del af koncernen.

Frederik Aakard fra Oaklins kan godt forstå, at topcheferne ser en risiko for, at man ender med at betale en for høj pris. Det skyldes den lave rente, der blandt andet får kapitalfonde på banen med højere priser. De kan låne til fire procent, men måske få 15-20 procent i afkast, hvilket ikke kræver mere end lidt simpel færdighedsregning for at kunne stemple det som en god handel, påpeger Frederik Aakard.

Danske virksomheders problem er, at de er kommet sent i gang med deres opkøb, hvilket gør, at de køber til en stigende pris, lyder det fra Frederik Aakard. For tre år siden havde prisen været en helt anden, vurderer partneren.

»Man skal have piben siddende godt fast mellem tænderne og tænke sig godt om ved opkøb. En virksomhed kan godt koste 100 mio. kroner for et år siden og 150 mio. kroner året efter, og der er det så op til virksomhederne at vurdere, om den stadig er det værd,« siger Frederik Aakard.

Det er ikke bare danske virksomheder, der er gået på rov i udlandet. Adskillige danske selskaber har skiftet hænder de senere år. En optælling baseret på data fra Bloomberg viser, at der alene er handlet danske virksomheder for 234 mia. kroner i 2017 og 2018 indtil nu – især drevet af salget af Maersk Oil, TDC og Nets.

Det er mere end alle handler fra 2011-2016, der beløb sig til 203 mia. kroner. Dermed er der historisk gang i markedet for virksomhedsopkøb.