Ombudsmanden: Skatteydere, der ikke må betale deres gæld, er i en »uholdbar situation«

Folketingets Ombudsmand gik i efteråret ind i sagen om borgere, der ikke må betale deres gæld til det offentlige. Han mener, at dette bringer skatteyderne i en både »uacceptabel og uholdbar situation«. Dermed kommer Ombudsmanden med et – ifølge eksperter – usædvanligt hint til Folketinget.

Line Keiluweit Nielsen er blandt de tusindvis af skatteborgere, der er på Herrens mark, fordi de bliver fastholdt som skyldnere, idet de ikke kan få lov til at betale deres gæld til det offentlige. Rune Øe

Efter en stribe artikler i Berlingske og B.T. om skatteborgere, der ikke kunne få lov til at betale deres gæld til det offentlige, gik Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, i november ind i sagen.

Han har nu udtalt sig om sagen og skriver i sin udtalelse, at »de nuværende lange – og i visse tilfælde uafklarede – ventetider bringer skatteyderne i en uacceptabel og uholdbar situation«.