Ombudsmanden skælder ud på offentlig myndighed: Pressemeddelelser skal fortælle sandheden

Folketingets Ombudsmand kritiserer Skattestyrelsen for at have sendt oplysninger ud til offentligheden, som ikke var retvisende. Sagen anses for at være principiel i en tid, hvor offentlige myndigheder får kommunikationsafdelinger med stadig større muskler, mener iagttagere.

Skattestyrelsen var lige lovlig frisk, da den kommunikerede ikkeretvisende udsagn i en pressemeddelelse om udbytteskattesagen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Mads Claus Rasmussen

Skattestyrelsen blev kort før jul banket på plads af Folketingets Ombudsmand for at have sendt informationer ud til offentligheden, der ikke var rigtige.

Nu siger eksperter på området, at Ombudsmandens udtalelse er principiel. De mener, den sætter grænser for, hvor langt offentlige myndigheder må gå i sit faglige spin, når de skal forsvare sig selv i pressen.