Den russiske præsident, Vladimir Putin, og det primært statsejede russiske energiselskab Gazprom kræver, at danske Ørsted fremover betaler for den russiske gas, som selskabet modtager fra Gazprom, i rubler fremfor euro.
Senest i morgen, tirsdag, skal Ørsted svare Gazprom definitivt på, om man vil efterleve kravet. Men allerede mandag har Gazprom nu fået besked, og i lighed med administrerende direktør Mads Nippers tidligere udtalelser står selskabet fast. Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.
»Gazprom Export fastholder kravet om, at Ørsted skal betale for gas i rubler. Det er vi ikke forpligtet til under vores kontrakt, og vi har gentagne gange meddelt Gazprom Export, at vi ikke vil betale i rubler. Betalingsfristen er 31. maj, og Ørsted vil fortsætte med at betale i euro,« lyder det i meddelelsen.
I slutningen af april udtrykte topchef Mads Nipper sig på følgende måde:
»Vi har ingen intention om at betale i rubler. Det kommer vi ikke til, og vi vil heller ikke oprette rubelkonti hos Gazprombank. Der sætter vi en hård grænse.«
Ifølge data fra EU er 97 procent af de vestlige gaskontrakter med Gazprom hidtil blevet betalt i euro eller dollar.
Risiko for stop af gasleverancer
Bulgarien, Finland og Polen har allerede afvist Ruslands rubelkrav, hvorefter der er blevet lukket for de russiske gashaner. I Finland har energiselskabet Gasum fortalt, at man har indledt en voldgiftssag mod Gazprom.
I Danmark betyder Ørsteds stærkt omdiskuterede kontrakt med Gazprom fra 2006, at russerne i perioden 2011-2030 kan levere op til to milliarder kubikmeter gas om året til Danmark – svarende til knap 1,5 procent af de 155 milliarder kubikmeter gas, som EU sidste år importerede fra Rusland.
Med Ørsteds officielle afvisning mandag er der nu en risiko for, at Gazprom Export, som er det selskab, Ørsted køber de store mængder gas af, stopper gasleverancerne til Ørsted.
»Det mener vi vil være et brud på Gazprom Exports forpligtelser under kontrakten,« skriver Ørsted i pressemeddelelsen og gør det dermed allerede nu klart, at man mener at have juraen på sin side i et eventuelt retligt opgør om sagen.
Der findes ikke nogen direkte gasrørledning fra Rusland til Danmark. I stedet kommer gassen til Europa via gasrørledningen Nord Stream 1, som går i land i Lubmin i det nordøstlige Tyskland. Herfra transporteres gassen videre til Danmark via rørledninger over den dansk-tyske grænse.
Uanset hvad kan Rusland derfor ikke lukke for den direkte leverance af gas til Danmark. Men Ørsted vil i højere grad skulle købe gas på det europæiske gasmarked. Det forventer Ørsted vil være muligt.
»I Ørsted har vi forberedt os på dette scenario for at minimere risikoen for, at Ørsteds gaskunder, som primært er større erhvervsvirksomheder i Danmark og Sverige, kommer til at mangle gas. Ørsted har lagerkapacitet i blandt andet Danmark og Tyskland, og disse lagre er vi i færd med at fylde, således at vi sikrer gas til vores kunder og bidrager til markedets forsyningssikkerhed,« skriver Ørsted og oplyser i forlængelse, at man i løbende dialog med myndighederne omkring mulige scenarier.
»Vi har tillid til, at myndighederne, som har det overordnede overblik over forsyningssituationen i Danmark, er forberedte på situationen. Vi vil forblive i tæt dialog med myndighederne om situationen,« skriver Ørsted.
Til Politiken fortæller forsker i energi- og sikkerhedspolitik på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, med fokus på den russiske naturgas, Trine Villumsen Berling, at det er en alvorlig situation, og at Danmark kan komme til at mangle gas til næste vinter.
»Hvis kontakterne til Europas gasforsyninger bliver lukket ned en efter en, står vi med et problem, fordi vi skal begynde at tære på gaslagrene allerede denne sommer. Hvis vi bruger af lagrene nu, kommer vil til at mangle gas til virksomhederne og til husene til vinter,« siger Trine Villumsen Berling til Politiken.
Fælleseuropæisk modsvar smuldret
Toppen af Ørsted har, siden det russiske krav blev fremsat, efterspurgt en kraftig fælleseuropæisk respons, så man i fællesskab kunne nægte at danse efter Putin og Gazproms pibe. Men det er ikke lykkedes at få stablet på benene.
Godt nok har EU-Kommissionen frarådet de europæiske selskaber at gøre som ønsket af Rusland. Og herhjemme har det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lydt, at der er bred enighed i EU og blandt G7-landene om at afvise det russiske krav.
Men enigheden lader til at være smuldret.
Ifølge Reuters har EU-Kommissionen i en skriftlig vejledning ikke direkte sagt, at det vil udgøre et sanktionsbrud at efterleve det russiske krav.
Blandt G7-landene har både Tyskland og Italien ifølge Reuters givet grønt lys til, at deres energiselskaber må benytte sig af den omtalte fremgangsmåde med flere konti i Gazprombank, uden at man anser det som brud på EU-sanktionerne. Altså reelt givet sine energiselskaber grønt lys til at efterleve det russiske krav.
Og selskaber som franske Engie og tyske Uniper har oplyst, at de mener at have udsigt til at finde en løsning med Gazprom. Ifølge mediet Politico har også selskabet i Italien, Østrig, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien accepteret Gazproms krav.
Reuters har berettet, at halvdelen af Gazproms i alt 54 kunder ifølge den russiske vicepremierminister, Alexander Novak, har accepteret at åbne konti i Gazprombank, som Putin kræver.
