Nyt internetsøkabel skal koble EU og Georgien sammen uden om Rusland

Et søkabel i Sortehavet skal mindske afhængigheden af at transmittere internetdata gennem Rusland.

Det er et internetsøkabel som dette, der nu planlægges ført tværs gennem Sortehavet for at koble Rumænien direkte sammen med Georgien på den anden side. David Oller/Europa Press/AP/Ritzau Scanpix

Et mere end 1.000 kilometer langt søkabel i Sortehavet skal sikre, at en større del af den internationale internettrafik mellem EU og Georgien kan gå uden om Rusland.

EU og Georgien drøftede i 2021 behovet for det 1.100 kilometer lange søkabel for at give Georgien bedre forbindelser til omverdenen. Siden har den russiske krig i Ukraine forstærket behovet for kablet.