Nye vækstvirksomheder snubler over gamle regnskabsprincipper

Det er med vild vækst og sømmet i bund, at en ny generation af digitale iværksættervirksomheder forsøger at erobre markedsandele. Men en særlig del af de digitale vækstvirksomheder oplever, at regnskabslovgivningen spænder ben for deres ambitioner.

billy
Jonas Midtgaard er adm. direktør i virksomheden Billy, der sælger digitale regnskabsprogrammer per abonnement, og oplever at de lovbestemte regnskabsprincipper udfordrer hans virksomhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Det ser skidt ud for den digitale virksomhed Billy, der har adresse i Bredgade i hjertet af København.

Lader man blikket løbe over nøgletallene i den seneste årsrapport, er bundlinjen knaldrød, og egenkapitalen er eroderet. Det ligner grangiveligt en virksomhed, der balancerer snublende nær kanten af en konkurs. Der er tale om regnskabstal, der i den grad bør vække bekymring hos bankforbindelsen, kunder, leverandører og ansatte. Men billedet er bare ikke helt retvisende.

Faktisk har selskabet 4,5 mio. kr. mere, end regnskabet giver udtryk for. Læser man regnskabet mere grundigt igennem, står de 4,5 mio. kr. på balancen, men under gæld til kunder. Og her kommer igen et »men«.

»Det er ikke gæld, der skal betales, vi skal ganske enkelt bare holde strøm på vores servere, til servicen er leveret,« siger Jonas Midtgaard, der er direktør for Billy og fortsætter:

»Det er penge, som vi allerede har fået, og de vil blive indregnet i egenkapitalen over de næste tolv måneder, men vi må af regnskabsmæssige årsager ikke indtægtsføre dem endnu. Hvis vi måtte det, så ville regnskabet vise en positiv egenkapital, og vores drift ville se markant bedre ud,« forklarer han.

På den måde skubber virksomheder af denne type en stor indtjening foran sig. Det får deres regnskaber til at se skæve ud, fordi regnskabet viser omkostningen ved salg og marketing uden at vise den fulde indtjening fra abonnementet. Og det har konsekvenser, da både kreditvurderingsbureauer, banker, leverandører og kunder læner sig op af årsregnskabet.

»Det største problem er, at vi har vanskeligt ved at få adgang til lånekapital,« siger Jonas Midtgaard.

En enkelt sætning

Der er tale om en enkelt sætning i årsregnskabsloven, der giver et skævt billede af forretningen i en virksomhed som Billy, der lever af abonnementskunder.

»I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes,« står der i loven.

Det er et princip om, at virksomheder først må bogføre en indtægt, når de har leveret den solgte ydelse, og det er en af grundpillerne i regnskabsloven. Et eksempel kunne være, at hvis en kunde har købt et årsforbrug af slik, må slikproducenten først bogføre indtægten i det årsregnskab, hvor slikket leveres, fordi det koster penge at producere og levere slik. Indtægter og omkostninger følges hånd i hånd.

Men for virksomheder, der har som forretningsmodel at levere digitale services på abonnement – de såkaldte Software as a Service-virksomheder (SaaS) – er situationen anderledes. Deres største omkostning er at kapre kunden, og dermed er der ikke flere nævneværdige omkostninger i løbet af abonnementsperioden.

Når en kunde i oktober betaler 1.200 kr. for et årsabonnement, må den syv år gamle virksomhed, Billy, indregne de tre måneders betaling på 360 kr., mens de resterende 840 kr. kommer til at stå som gæld til brugeren indtil næste årsregnskab.

Vanskelig adgang til kapital

Billy, der sælger online regnskabsprogrammer til fortrinsvis små- og mellemstore virksomheder, står ikke alene med den problemstilling. Flere digitale vækstvirksomheder, som Berlingske har talt med, giver udtryk for, at deres regnskaber ser skæve ud på grund af bogføringsprincipper, der ikke er helt i overensstemmelse med den måde, disse virksomheder fungerer på.

Jonas Midtgaard, adm. direktør i Billy

»Jeg synes helt grundlæggende, at der mangler forståelse af, hvordan økonomien i abonnementsvirksomheder i vækst ser ud.«


Softwarehuset Leadfamly hjælper virksomheder med digital markedsføring via spilmekanismer. De fik i maj en tocifret millioninvestering fra Vækstpartner Kapital, og regnskabsmæssigt redder det egenkapitalen, som på grund af regnskabsprincipperne kunne blive negativ i 2018, hvor omsætningen er vokset voldsomt, fortæller adm. direktør Martin Bjørn Madsen.

»I 2018-regnskabet kommer vi til at lave et regnskabsmæssigt hul i jorden, da vi periodiserer de fleste af vores indtægter over typisk 12 måneder. Men vores pengestrøm er isoleret set positivt på trods af, at vi vokser kraftigt – også organisatorisk, så hvis vi ikke allerede havde fundet den rette investor, ville vi nok få svært ved det ud fra regnskabet alene,« siger han.

Kender vores risiko

En af landets mest succesfulde iværksættere, Morten Strunge, kender også til problematikken. Han har tre gange solgt virksomheder, der alle var abonnementsbaserede, for store millionbeløb, nemlig mobilselskaberne Onfone og Plenti samt e-bogstjenesten Mofibo.

I dag er han en aktiv investor i seks virksomheder, hvor særligt Winefamly og Goodiebox er rendyrkede abonnementsvirksomheder. Begge virksomheder kører med røde tal.

»Vi vælger bare at træde vækstspeederen i bund, fordi vi har styr på vores risiko. Vi ved, at når vi investerer X antal kroner, så får vi Y kroner igen.«

Morten Strunge er serieiværksætter og aktiv investor i seks virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Ifølge Morten Strunge er der flere principper i regnskabsloven, der udfordrer den slags virksomheder, som han ynder at skabe.

»En af de helt store udfordringer for mig er principperne om immaterielle aktiver,« siger han og fortsætter.

»Hvis jeg køber en maskine til ti mio. kr., ryger den ind på balancen som et aktiv. Hvis jeg bruger de ti mio. kr. på at få min digitale forretning til at vokse, er det meget sjældent, at jeg får gevinst på balancen. Selvfølgelig skal vi også have maskinvirksomheder i Danmark, men fremtiden må alt andet lige ligge på den digitale front og hos tech-virksomhederne,« siger han.

Morten Strunge er en del af regeringens vækstteam for kreative erhverv, hvor han har kæmpet for, at blandt andet Vækstfonden skal benytte nye måder at beregne risiko på. Og netop det er blevet en del af Vækstteamets anbefalinger, som politikerne nu skal tage stilling til.

Regler er gode nok

Tom Vile Jensen er direktør for Erhvervspolitisk Center i FSR – danske revisorer, og han anerkender, at for nogle virksomheder afspejler årsregnskabet ikke det reelle økonomiske potentiale, der ligger i virksomheden.

Han mener dog ikke, regnskabsreglerne bør ændres, da det er helt afgørende, at årsregnskaber er retvisende.

»Det kan ikke nytte noget, at der bliver bogført en masse indtægter det ene år, og så kommer alle omkostningerne det andet år. Det skyldes, at årsregnskabet skal give dig som kunde, långiver eller investor et retvisende billede af, hvordan det står til i disse virksomheder.«

Han støtter ideen om at identificere nøgletal, der kan give et mere nuanceret syn på særligt de nye, digitale virksomheder, fordi det er vigtigt, at vækstvirksomheder af den her slags også kan få kapital udefra. Derudover har han et helt konkret forslag til at løse virksomhedernes problemer.

»Vi anbefaler, at man bruger ledelsesberetningen til at forklare forretningsmodellen. Forklar, hvorfor tallene ser ud, som de gør, og skriv, hvis der er en stor kundeportefølje, som vil give overskud på sigt,« siger han.

Vækstvirksomheden Billy, der har 17.000 aktive brugere, har inden for det seneste år følt sig tvunget til at skifte bank, da direktør Jonas Midtgaard ikke følte, at den daværende bank forstod Billys regnskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP.

Har skiftet bank

For Billy har regnskabsprincipperne helt konkret betydet, at virksomheden har skiftet bank og i dag oplever, at dens bankforbindelse har et mere nuanceret syn på virksomhedens regnskab.

Samtidig har Billy fået sit revisionsselskab til at lave yderligere beregninger, der i højere grad viser, hvordan forretningen har det.

»Jeg synes helt grundlæggende, at der mangler forståelse af, hvordan økonomien i abonnementsvirksomheder i vækst ser ud,« siger Jonas Midtgaard og fortsætter.

»Det må stå for min egen regning, men jeg vil mene, at en virksomhed med 10.000 abonnenter, der får penge i kassen hver måned, er en del mere stabil end den ene eller anden slags konsulentvirksomhed, der skal ud og levere salg hver måned,« slutter han.