Ny liste: Tre danske virksomheder er blandt de ti mest bæredygtige i verden

Corporate Knights' Global 100-indeks, som rangerer verdens 100 mest bæredygtige virksomheder, er netop blevet offentliggjort. I år er der hele fem danske virksomheder med på listen – tre af dem endda helt i top.

De i alt 100 virksomheder på den globale bæredygtighedsliste er udvalgt ud fra en lang stirbe kriterier blandt 6.914 virksomheder. I år ligger Danmark helt i top. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix Michael Drost-hansen

På både første- og andenpladsen af listen over de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden i 2022 finder man et dansk selskab. Og faktisk også på syvendepladsen.

I alt tæller det canadiske magasin og analyseinstitut Corporate Knights årlige Global 100-indeks hele fem danske virksomheder.