Nu er sløret løftet for en række initiativer, der skal styrke rejsebranchen i kølvandet på coronakrisen.
Tiltagene indebærer blandt andet, at der er afsat sammenlagt 725 mio. kroner ekstra til rejsebranchen. Det er nye penge, som ikke skal betales tilbage.
»Der er ingen tvivl om, at rejsebranchen er hårdt ramt. Derfor har vi tidligere stillet en statsgaranti på 1,5 mia. kroner til rejsebranchen, som går ud over de generelle hjælpepakker til erhvervslivet. Men vi lytter selvfølgelig også, når rejsebranchen i kampen for overlevelse kommer med et nødråb. For det er vigtigt for os alle, at der også er et rejseselskab, et flyselskab eller et busselskab, vi kan booke rejserne hos efter denne tid,« siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).
Regeringen har indgået aftalen med støttepartierne samt Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative, Liberal Alliance og Alternativet. Den indebærer følgende centrale initiativer:
Tilskud til Rejsegarantifondens kasse for ekstraordinære situationer på 600 mio. kroner til at dække en stor del af trækket på statsgarantien i den første del af ordningen, der løb fra corona umuliggjorde rejsesituationer til og med 13. april 2020.
Tilskud til konsolidering af fondskassen for pakkerejser i Rejsegarantifonden på 125 mio. kroner.
Rejsebranchen har tidligere kritiseret, at rejseselskaberne kollektivt har skullet hæfte for lånene i Rejsegarantifonden. Det betød, at rejsearrangører, der slet ikke trak på hjælpen, kunne ende med at hæfte for andre, der hentede mange millioner i statslige hjælpelån.
Det bliver nu ændret for aflyste rejser mellem 14. april og 10. maj, så det nu er det enkelte selskab, som skal betale pengene tilbage. Derudover er der altså afsat 600 mio. kroner til den nødlidende branche, som ikke skal betales tilbage.
Brancheforeningen Danmarks Rejsebureau Forening oplyste i slutningen af april, at kravet fra forbrugere med aflyste rejser lød på ca. en mia. kroner. Mere end en tredjedel af de danske rejseselskaber vurderede i sidste uge, at der var »meget stor risiko« for, at de ville gå konkurs inden for tre måneder, viste en særkørsel fra Danmarks Statistik.
Med dagens aftale er der spændt et sikkerhedsnet ud under rejsebranchen, lyder det fra Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.
»Den helt ekstraordinære situation, rejsebranchen befinder sig i, stiller store krav til rejsebureauernes likviditet; en likviditet, de færreste har haft. Derfor er vi meget glade for, at erhvervsministeren og et massivt flertal i Folketinget nu har besluttet at holde hånden under rejsebranchen med en hjælpepakke bestående af blandt andet statsstøtte og statslån,« siger han.
Partierne er også blevet enige om at søge opbakning i EU til en midlertidig, obligatorisk voucher-ordning. Forslaget betyder, at danskere ikke kan få pengene retur for deres aflyste sommerferier eller weekendture før efter et år. I stedet skal rejseselskaberne tilbyde kunderne et tilgodebevis, så danskerne kan bestille en ny rejse, når grænserne er åbne igen.
De danske rejsebureauer er ifølge EUs pakkerejsedirektiv forpligtet til at betale pengene tilbage. Derfor skal der sikres opbakning til forslaget i EU, før forslaget kan blive en realitet.
Rejsebranchen beskæftiger omkring 4.800 medarbejdere. I Danmark er der ca. 2,5 mio. pakkerejsende om året. Alene pakkerejsebranchen har haft en omsætning på ca. 15 mia. kroner i de seneste fire kvartaler.
Her mangler hjælp
Hos Feriehusudlejernes Brancheforening får den nye hjælpepakke en blandt modtagelse. Feriehusudlejernes Branhceforening resprsentere dem, som udlejer sommerhuse i Danmark, og de har store problemer i forhold til de lukkede grænser, der går, at der som udgangspunkt slet ikke kommer tyske turiser til de danske feriehuse til sommer.
»Det er fint, at man bruger 750 millioner kroner til at redde rejsebureauer, der sender danske turister ud af landet, men så er det paradoksalt, at man ikke har lavet en eneste hjælpepakke til de danske sommerhusejere, der gennem udlejning til tyske turister tjener valuta til landet, og nu har mistet millioner af kroner på grund af grænselukningen. Det sidste ord kan ikke være sagt i den sag,« siger adm. direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, Carlos Villaro Lassen.
