»Kaotisk forløb«: Ministerium fejlinformerede coronaramte rejsebureauer i ugevis

Dokumenter løfter nu sløret for, hvordan Erhvervsministeriet via Rejsegarantifonden i flere uger fejlinformerede rejsearrangører om hjælpepakke med blandt andet »misforståelser, fejl og svipsere«. Regeringen har igen rettet i loven, hvilket betyder, at rejsebureauer og andre registrerede rejseudbydere nu må skue endnu længere mod horisonten efter en del af hjælpepakken.

Coronakrisen har ramt Københavns Lufthavn og hele rejsebranchen hårdt. Linda Kastrup

I flere uger modtog rejsearrangører flere gange modsatrettede oplysninger fra Erhvervsministeriet. Det skete gennem Rejsegarantifonden, der som en del af en hjælpepakke skulle låne bureauerne penge.

Det viser en række dokumenter, som også beskriver et »kaotisk forløb«.