På den ene side står SAS-ledelsen med den nye hollandske topchef Anko van der Werff i spidsen, og på den anden side står piloter, stewardesser og andre ansatte i det skandinaviske luftfartsselskab.

Nu støder de to parter for alvor sammen om de omkostninger, som godt nok de seneste 20 år er presset længere og længere ned, men som alligevel er for høje til, at selskabet kan klare sig i konkurrencen med andre europæiske flyselskaber.