Finanstilsynet skal kunne fyre direktører og bestyrelsesmedlemmer samt i yderste konsekvens lukke banker.

Det er nogle af de mest vidtgående konsekvenser af en ny politisk aftale, som skal skærpe indsatsen mod hvidvask efter en række skandalesager.

Aftalen blev i går præsenteret af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K): »Vi skal ganske enkelt have stoppet de skruppelløse forbrydere, som flytter penge over landegrænserne,« fastslår han.

Den politiske aftale, som regeringspartierne har indgået med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, de Radikale og Socialistisk Folkeparti, kommer i kølvandet på især to markante sager.

Først var der skandalen om de såkaldte Panama Papers for et år siden, hvor især Nordea kom i skudlinjen for at have hjulpet vel­havende kunder med at oprette selskaber i skattelyet Panama. Senest har Berlingske ­afdækket, hvordan milliarder, der ifølge myndighederne i Moldova stammer fra kriminalitet i blandt andet Rusland, er endt på konti i blandt andre Danske Bank Estland.

»Jeg må desværre erkende, at bankerne ikke har haft nok fokus på at sikre, at reglerne blev overholdt. Aftalen vil af samme grund også sætte langt større fokus på hvidvask i ledelsen hos de finansielle virksomheder. Vi markerer klart over for banker og rådgivere med aftalen, at de skal leve op til deres samfundsansvar, hvis de vil undgå alvorlige sanktioner,« siger Brian Mikkelsen i en presse­meddelelse.

Aftalen betyder blandt andet, at de såkaldte fit and proper-krav til ledelser i banker skærpes, så overtrædelser af hvidvasklovgivningen indgår i bedømmelsen af bestyrelses- og direktionsmedlemmers egnethed.

Det betyder, at Finanstilsynet skal vurdere, om ledelsen i en bank har »den fornødne forståelse for den væsentlige samfundsmæssige opgave, som bankerne er pålagt med hvidvask­reglerne«, som det fremgår af aftalen. Hvis det ikke er tilfældet, kan Finans­tilsynet fyre de pågældende.

»Det forventes at have en stærkt disciplinerende virkning,« som det lakonisk står i den politiske aftale.

Samtidig indfører partierne bag aftalen en mulighed for, at Finanstilsynet kan lukke banker ved særligt grove overtrædelser af hvidvasklovgivningen.

»Der er tale om en meget indgribende sanktion, som skal anses som den yderste konsekvens, og derfor vil der i vurderingen af anvendelsen bl.a. blive lagt vægt på overtrædelsernes grovhed og hyppighed,« fremgår det af den politiske aftale.

Bøder skal skærpes

Aftalen betyder også en »betragtelig skærpelse« af bøder for hvidvask, og at der skal oprettes en selvstændig bestemmelse om hvidvask i straffeloven. Hidtil har hvidvask været omfattet af hæleriparagraffen.

Ved samme lejlighed hæves strafferammen for hæleri fra seks til otte års fængsel.

»Vi skal sikre, at alvorlig hvidvaskkriminalitet straffes hårdt ved domstolene. Derfor forhøjer vi nu strafferammen i hæleribestemmelsen, så der kan udmåles en endnu hårdere straf til de personer, der begår hvidvask af meget omfattende karakter. Samtidig vil den nye hvidvaskstrategi medvirke til at styrke samarbejdet mellem myndighederne på hvidvaskområdet,« siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Samtidig tilføres seks millioner kroner til Finanstilsynet, der opretter et separat kontor for tilsyn med hvidvask og terrorfinansiering, mens eventuelle flere ressourcer til Bagmandspolitiet (SØIK) først afklares senere. Sidstnævnte hæfter bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark, sig ved:

»Det er glædeligt, at der med aftalen tilføres flere ressourcer til hvidvaskområdet. Det er dog vigtigt, at det også lykkes at finde nogle ekstra ressourcer til Hvidvasksekretariatet under SØIK,« siger Kenneth Joensen, juridisk direktør i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

»Vi er klar til en dialog om den nærmere udmøntning af initiativerne. Det gælder også de skærpelser, aftalen indeholder i forhold til den finansielle sektor,« fastslår han.