Nu skal flere kunder betale negativ rente: Storbank sænker grænse markant

Nordea sænker grænsen for betaling af negativ rente på indlån for bankens privatkunder. Forbrugerrådet Tænk frygter, at flere danskere kommer løbe en risiko, som de ellers ikke ville have taget.

Det bliver dyrere for mange Nordea-kunder at have penge i banken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nordens største bank, Nordea, sænker sin grænse for, hvornår privatkunder skal betale negativ rente af indlån.

Fra 1. juli skal privatkunder betale en rente på 0,6 procent for indlån for over 100.000 kroner. Der er dermed tale om en markant nedsættelse af den nuværende grænse på 250.000 kroner.

»De negative renter har ændret betingelserne for at drive bank, og det er en virkelighed, som både banker og bankkunder skal finde sig til rette i. Da danskerne fortsat sparer mere op, end vi som bank kan låne ud, fortsætter vi med at have et markant indlånsoverskud, der koster os penge at placere,« siger Mads Skovlund, bankdirektør med ansvar for danske privatkunder i Nordea, i en pressemeddelelse.

I Forbrugerrådet Tænk er cheføkonom Morten Bruun Pedersen bekymret for, at udsigten til minusrenter øger risikoen for dårlig kunderådgivning.

»Der kan være en vis frygt for, at flere kunder tager risici, som de ellers ikke ville have taget, for at undgå negative renter. Bankerne anbefaler ofte deres egne investeringsprodukter til kunderne, men her er det vigtigt at være opmærksom på omkostningerne,« siger han.

Nordea anbefaler i nogle tilfælde sine kunder, at de beholder pengene på kontoen til den negative rente. Det kan være relevant, hvis alternativerne enten ikke matcher ens risikoappetit, tidshorisont, eller hvis man af andre årsager ønsker at have sin opsparing stående i kontanter, påpeger Mads Skovlund.

Danskernes bankbøger bugner

Danskerne havde i februar 1.008 milliarder kroner stående i banken, viser tal fra Nationalbanken. Det svarer til, at hver voksne dansker i gennemsnit havde 217.000 kroner stående på bankbogen.

Det svimlende milliardbeløb er langt flere penge, end bankerne kan låne ud. Bankerne placerer derfor en stor del af pengene i Nationalbanken, hvor renten er negativ. Aktuelt skal bankerne betale 0,5 procent i rente for at have penge stående der.

Når Nordeas kunder fremover bliver berørt af en minusrente på 0,6 procent, tjener banken altså penge på indlån.

For erhvervskunder i Nordea sænkes renten på indlån fra minus 0,75 procent til maksimalt minus 1,25 procent. Dog er Nordeas mindre erhvervskunder i det såkaldte business banking direct-segment ikke omfattet af ændringen.

Kollerups bøn

Det er mindre end to måneder siden, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) i Børsen advarede bankerne mod at sænke grænserne på indlån.

»Jeg håber ikke, at bankerne over en bred kam sætter grænserne for negative renter længere ned. Jeg synes virkelig, at bankerne skal overveje nøje, om det er nødvendigt at opkræve negative renter hos kunder med relativt små indeståender,« lød det fra Simon Kollerup i en kommentar.

Udmeldingen fra ministeren kom, efter at en stribe banker – heriblandt Sydbank og Jyske Bank – havde sænket beløbsgrænsen for minusrenter på indlån til 100.000 kroner for private kunder.

Forbrugerrådet Tænks cheføkonom, Morten Bruun Pedersen, forventer, at endnu flere banker vil følge trop.

»Når først de store banker tager teten på den konto, kommer de andre formentligt, når der er blevet plads til at lægge sig ind under den paraply,« siger han,

Skattemyndighederne har tidligere slået fast, at man kan trække negative renter fra i skat.