Bankerne har fået klø på aktiemarkedet de senere år, men torsdag stiger både Nordea- og Danske Bank-aktien.
Det sker på en stor regnskabsdag, hvor begge banker har præsenteret nøgletal for 2020.
Men hvad er forklaringen på, at de to bankaktier stiger?
Ifølge bankanalytiker Mikkel Emil Jensen har årsregnskaberne på mange måder været bedre end ventet fra både Danske Bank og Nordea.
»For Danske Bank er det nok særligt meldingen om en markant bedre udvikling i omkostningerne end forventet. Der er en stærk forventning om, at den transformation, banken er i gang med, vil have en positiv indvirkning på omkostningerne,« siger Mikkel Emil Jensen fra Sydbank.
Danske Banks omkostninger udgjorde 28,1 milliarder kroner i 2020. Det var en stigning på tre procent i forhold til året før. Trods stigningen var omkostningsniveauet på linje med bankens forventninger, og da de underliggende omkostninger var lavere i anden halvdel af året, ser banken nu effekten af de omkostningstiltag, der er iværksat frem mod 2023.
Strikse anbefalinger
Også Nordea viser en stærk udvikling på kerneposterne, blandt andet nedadgående omkostninger. Men det er især udbyttebetalingen til aktionærerne, som får Nordea-aktien til at stige, vurderer Mikkel Emil Jensen.
»De strikse anbefalinger fra Den Europæiske Centralbank holder Nordea lidt tilbage i forhold til udbetalinger, men der er udsigt til pengeregn, når vi kommer på den anden side af de anbefalinger,« siger han.
Danske Bank foreslår et udbytte på to kroner pr. aktie for 2020, svarende til 38 procent af årets resultat. Dette er en smule lavere end bankens egen ambition, men trods alt bedre end ingenting for aktionærerne, som det var tilfældet i 2019.
Nordea oplyser, at banken for 2020 vil udbetale et udbytte på 0,39 euro pr. aktie, hvilket er en del mere end forventet.
Bankanalytiker Anders Haulund Vollesen fra Jyske Bank ser overordnet positivt på begge regnskaber, men han tror ikke på, at udbyttebetalingerne har den helt store betydning.
»Men det er positivt, det bliver gentaget. Investorerne kan nok virkelig mærke, at det faktisk bliver i 2021, at de får dividender udbetalt på bankaktierne igen, og derfor kan det godt være, at nogle hopper ind i dem igen efter en pause,« siger han.
I Danske Bank-regnskabet bider Anders Haulund Vollesen særligt mærke i, at banken fastholder målsætningen om en egenkapitalforrentning på ni-ti procent i 2023. Han tror dog ikke helt på, at banken når det.
»Men det, at man ikke allerede nu går ud og nedjusterer målsætningen, kan man jo se som et positivt tegn på, at banken måske kan hive et eller andet op af hatten,« siger han.
