Godmorgen og velkommen til ugens sidste Business-Overblik.
I dag afsløres en kriseprofessors svære regnestykke, og du får også svaret på, hvilken bank der får lavest karakter af kunderne.
Men først får du et hurtigt overblik over reaktionerne fra erhvervslivet oven på denne uges helt store begivenhed.
Amerikansk drama sender chokbølger gennem toppen af dansk erhvervsliv
»Uhørt«, »en kritisk situation« og »meget smertefuldt«.
Sådan lyder det fra toppen af dansk erhvervsliv, efter at Trump-tilhængere onsdag aften dansk tid stormede den amerikanske kongres i Washington, D.C., mens politikerne var i færd med formelt at godkende demokraten Joe Bidens sejr ved præsidentvalget.
Begivenhederne chokerer flere danske erhvervsfolk med tætte forbindelser til Danmarks største eksportmarked, USA, skriver Berlingske.
Der er behov for at holde hånden under demokratiet, mener blandt andre Nils Smedegaard Andersen, der er bestyrelsesformand for fødevare- og dagligvareproducenten Unilever og for kemigiganten AkzoNobel samt tidligere Mærsk-topchef.
»Det er uhørt, det, som er sket. Det her viser, at man skal kæmpe for demokratiet hver dag, og det gælder også i Danmark,« siger Nils Smedegaard Andersen til Berlingske.
Topforsker: Coronaregning til danskerne ser ud til at overgå finanskrisen
For blot en måned siden kom CBS-professor Jesper Rangvid med et bud på, hvad coronakrisen koster Danmark. Dengang lød regningen på 336 milliarder kroner.
Siden er den anden smittebølge skyllet ind over Danmark og har ført til en reel nedlukning af landet. Jesper Rangvid har derfor igen haft den store lommeregner fremme, selvom beregningerne naturligvis er forbundet med store usikkerheder.
Nu vurderer Jesper Rangvid, at regningen snarere løber op i 536 milliarder kroner – altså 200 milliarder kroner mere end for en måned siden, skriver Børsen.
Det svarer til, at omkostningen er vokset fra 60.000 kroner til 90.000 kroner pr. dansker, og at regningen målt i størrelsen af dansk økonomi nu udgør 25 procent af BNP i stedet for 16 procent.
»Det rykker i den retning, at det ender med at blive dyrere end finanskrisen. Men det afhænger meget af, hvor lang tid genopretningen tager,« siger Jesper Rangvid til Børsen.
Eksplosion i salg af grønne obligationer
Større fokus på klima og miljø har skabt historisk rift om grønne obligationer, skriver Finans.
Det mærker man hos investeringsforeningen Maj Invest, fortæller obligationschef Gustav Bundgaard Smidth.
»Der er efterspørgsel fra investorerne, og virksomhederne vil gerne være med til at løfte klimadagsordenen. Alle ved, at der skal ske noget nu,« siger han til Finans.
Grønne obligationer er kort fortalt lån udstedt af en virksomhed, en stat eller en bank, hvor pengene er afsat til grønne investeringer.
Alene i tredje kvartal 2020 blev der udstedt grønne obligationslån for 773 mia. kroner, og inden året er omme, forventer kreditvurderingsbureauet Moody’s, at beløbet vil nærme sig 2.580 mia. kroner.
Danske Bank får bundplacering efter nye problemsager
Vi skal også runde Voxmeters årlige undersøgelse af vurderingen af landets 20 største banker.
Tilliden til Danske Bank var så småt på vej op i starten af 2020, men efter et stormfuldt efterår, der har budt på nye negative historier i medierne – blandt andet om bankens gældssag – skraber tilliden til landets største bank bunden, skriver Ritzau.
Danske Bank får en sidsteplads med en score på 4.511 ud af 11.000 point, hvilket er den laveste score i de 13 år, Voxmeter har lavet undersøgelsen. Målingen bliver lavet med interview blandt 61.966 personer – både bankernes egne kunder og ikkekunder.
»Det er ikke deres produkter, services og rådgivere, for her er evalueringen god. Men når man ser på ledelsens og bankens troværdighed, så bliver de vurderet meget negativt,« siger Christian Stjer, der er direktør for Voxmeter, til Ritzau.
Thomas Mitchell, privatkundedirektør i Danske Bank, ærgrer sig over bankens placering.
»Men det er forståeligt og ikke overraskende, at de dårlige sager, vi har haft, påvirker bankens samlede omdømme negativt,« siger han blandt andet til Ritzau.
Tre forhold, som investorerne skal holde øje med
Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea, retter fredag kikkerten mod disse begivenheder:
Aktier steg igen i går på, hvad der synes at være færre bekymringer for en fredelig magtoverdragelse i USA og ikke mindst udsigterne til et demokratisk flertal i begge kamre i USA. Det betyder sandsynligvis både mere finanspolitisk stimulans på kort og mellemlang sigt. Selvom aktier har haft nogle stærke måneder, er det vigtigt som investor ikke at blive fartblind og minde sig selv om, at alene det afkast, vi fik tilbage i november, svarer til omtrent et helt års normalafkast. Fortsætter tendensen, er risikoen, at investorerne bliver direkte euforiske, men indtil videre synes kursstigningerne hovedsagelig at komme som følge af gode nyheder.
Dagens højdepunkt er den amerikanske jobrapport, non farm payrolls, som vil give en indikation af jobskabelsen uden for landbruget i december. Analytikerne forventer lige nu 71.000 skabte job i december. Det er væsentligt færre end de 245.000 forrige måned. Det må alt andet lige forventes, at den svagere økonomiske aktivitet vil ramme jobmarkedet, og sandsynligheden for, at jobskabelsen skal blive væsentlig langsommere i de kommende måneder eller endda direkte negativ, er bestemt til stede. Dog kan man som investor varme sig en smule ved, at medlemmerne af den amerikanske kongres blev enige om en ny hjælpepakke mellem jul og nytår, som sikrer ekstraordinær understøttelse til de arbejdsløse og dermed også reducerer de økonomiske risici, der er ved nedlukningerne.
Der har været en række talere fra den amerikanske centralbank Fed i ugens løb, og i dag bliver ingen undtagelse. Viceformand Richard Clarida forventes at tale ved et virtuelt møde senere i dag. Igen vil temaet for investorerne være at få flere indikationer på centralbankens fremadrettede pengepolitiske linje.
Det sker på markederne
USA – lukkekurser torsdag:
Dow Jones: +0,69 pct.
S&P 500: +1,48 pct.
Nasdaq: +2,56 pct.
Asien – indeks fredag kl. 06.20:
Japan Nikkei: +1,93 pct.
Hongkong Hang Seng: +1,26 pct.
Kina CSI: -0,64 pct.
