Novo fortsætter himmelfart efter opjustering

Det danske medicinalflagskib Novo Nordisk cementerer sin førerposition som landets mest værdifulde selskab, efter at Novo har skruet forventningerne i vejret i kølvandet på et overraskende stærkt halvår.

Siden årsskiftet er Novo-aktien fløjet til vejrs med 46,5 procent til den højeste kurs nogensinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Torsdag fortsætter Novo-aktien ufortrødent opturen, efter at medicinalgiganten dagen forinden opjusterede forventningerne til årets resultat.

Nu venter Novo Nordisk en fremgang på 10 til 13 procent i årets salg mod tidligere 6 til 10 procent, og det er sød musik i investorernes ører.

Novo Nordisk-aktien er torsdag formiddag klokken 10.15 oppe med 3,9 procent, og dermed er aktien buldret frem med 8,7 procent på under to døgn.

Det var oprindelig planen, at Novo Nordisk skulle have løftet sløret for sit halvårsregnskab torsdag, men nøgletallene blev altså fremlagt onsdag eftermiddag.

Heraf fremgik det, at Danmarks suverænt mest værdifulde selskab i første halvår øgede salget med 12 procent til godt 67 milliarder kroner sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig steg overskuddet med cirka ti procent til næsten 25 milliarder kroner.

Det er Novo Nordisks seneste skud på stammen inden for diabetesbehandling, som er årsagen til fremgangen i resultaterne.

Det gælder diabetespillen Rybelsus og midlet Ozempic, som modsat ældre behandlingstyper kun skal tages én gang ugentligt og ikke på daglig basis.

»Vi er glade for den vækst, vi har haft i salget i første halvår af 2021. Væksten er drevet af alle geografiske områder,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen onsdag i en kommentar til regnskabet.

Siden årsskiftet er Novo-aktien fløjet til vejrs med 46,5 procent til den højeste kurs nogensinde.