Sikkerheden i den kollektive trafik i Norge bliver strammet, efter at det er blevet opdaget, at producenten af nye elbusser fremstillet i Kina har adgang til at kunne stoppe dem ved fjernstyring.

Det offentlige Ruter, som står for den kollektive trafik i Oslo og Akershus, har opdaget, at den kinesiske busproducent Yutong Group har adgang til bussernes kontrolsystemer for at kunne foretage softwareopdateringer og rette fejl.