Norge har fem milliardkrav mod SAS
Den norske regering krydser nu fingre for, at det lykkes at få reddet mest muligt af en række milliardlån til det skandinaviske flyselskab.

Den norske regering krydser nu fingre for, at det lykkes at få reddet mest muligt af en række milliardlån til det skandinaviske flyselskab.

Den norske stat har adskillige milliardlån til SAS ude at svømme, og regeringen krydser nu fingre for, at den kan få i alle tilfælde store bidder af det tilbage, når det skandinaviske luftfartsselskab flyver videre ud i fremtiden efter at være blevet reddet økonomisk af nye ejere.
Norge solgte i juni 2018 sine sidste aktier i SAS og høstede dengang 597 millioner kroner på det. Men i december 2020 – under coronapandemien – besluttede den tidligere norske regering opsigtsvækkende alligevel at stille garanti for et lån på halvanden milliard norske kroner gennem Nordea.