Det blev svært at holde flyvehøjden, da nye spillere masede sig ind

Engang var SAS den nationale stolthed i Skandinavien og det selskab, som »man« fløj med, og som havde fortrinsret i de statsligt ejede lufthavne. Så blandede EU sig for at gøre markedet frit og slippe lavprisselskaberne ind. Mange af de store, nationale flyselskaber findes slet ikke i dag. Tag med på en hurtig, historisk overflyvning.

Et vue indenfor i et Douglas DC-3-fly fra det i 1946 nystartede, skandinaviske flyselskab SAS. En stewardesse taler med en af de rejsende, der sidder og ryger en cigaret. A E Andersen/Ritzau Scanpix

Der var engang, hvor hvert land havde sit helt eget luftfartsselskab, og hvor det var en national stolthed.

Men liberaliseringen af også luftfarten udsatte dem for konkurrence, og mange klarede ikke skærene men gik pludselig ned til stort chok for de fleste – især da lavprisselskaber som Norwegian, EasyJet og RyanAir kom på startbanen.