Nokia satser på at få fat i et helt nyt publikum med to nye smartphones med mange hestekræfter og til en lavere pris.
Sent tirsdag eftermiddag præsenteredes de to nyeste modeller: den 6,5 tommer store Nokia 2.4 og den 6,39 tommer store Nokia 3.4. De supplerer Nokias tidligere afslørede og første 5G-telefon, Nokia 8.3 5G, der kan købes i butikkerne fra 2. oktober til 599 euro (cirka 4.500 kr.) men kan forudbestilles allerede nu, og som samtidig er med i den kommende James Bond-film, »No Time to Die«, der får premiere til november.