Finansminister Nicolai Wammen (S) skal stå skoleret for Folketinget og redegøre for statens indkøb af grønne personbiler – eller rettere manglen på indkøb af grønne biler.
Det sker på et samråd, som Venstres klimaordfører, Marie Bjerre, netop har indkaldt finansministeren til.
Her skal han også forklare, »hvilke konkrete initiativer regeringen har taget for at sikre grønnere statslige indkøb af personbiler og transportmidler generelt«.
Samrådet kommer i kølvandet på, at Berlingske i sidste uge kunne fortælle, at regeringen gerne vil fremme grønne biler, men at staten samtidig selv stort set ingen har i porteføljen.
I perioden fra juli 2019 til juli 2021 – de godt to første år med den socialdemokratiske regering ved magten – har staten i alt indregistreret 1.220 nye personbiler.
Med 31 elbiler og 29 benzin-plug-in-hybridbiler iblandt udgør grønne biler 4,9 procent af statens nyindregistrerede personbiler i perioden. En andel, som halter milevidt efter både kommuner, regioner og det private erhvervsliv.
Samtidig har staten under Mette Frederiksen købt 15 gange flere dieselbiler end grønne biler.
»Vi undrer os meget over, at tallene ser sådan ud, hvorfor jeg nu indkalder til samråd. Det var regeringen selv, som lavede en strategi for grønne offentlige indkøb sidste år. Deri står, at man vil lave en plan for at omstille hele den offentlige flåde af køretøjer. Nu er der så gået et år, og jeg vil gerne have belyst, hvad staten rent faktisk har gjort. Noget tyder jo på, at vi ikke er nået ret langt,« siger Marie Bjerre.
Også formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg Rasmus Helveg Petersen (R), der samtidig er energi-, klima- og transportordfører for Radikale Venstre, fortalte i sidste uge, at han ville finde ud af, hvilken minister, der har ansvaret for statens indkøb og kalde vedkommende i samråd.
»Staten bør som udgangspunkt købe elektriske biler, og så skal der være en forklaring i de tilfælde, man fraviger princippet,« lød det fra Rasmus Helveg Petersen.
I Venstre er Marie Bjerre åben for at slå de ønskede samråd sammen. Hun fortæller, at målet er at være konstruktiv over for regeringen og signalere, at det er vigtigt, at der sker noget på området.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) ønskede i sidste uge ikke at lade sig interviewe om sagen.
»Jeg hverken kan eller vil dog blande mig i, hvilke biler politiet eller andre statslige organisationer skal bruge for at løse den opgave, de har i vores samfund. Men jeg noterer mig med stor tilfredshed, at eksempelvis Sund & Bælt har omstillet en stor del af deres biler, der eksempelvis bruges til servicering af Storebæltsbroen, til ren eldrift,« lød det fra Benny Engelbrecht i et skriftligt svar via Transportministeriets presseafdeling.
Da finansminister Nicolai Wammen i september 2020 blev konfronteret med, at staten på daværende tidspunkt havde købt to elbiler, siden Socialdemokratiet vandt magten, lød det ukonkrete svar, at »regeringen har høje ambitioner om, at det offentlige indkøb i højere grad skal understøtte den grønne omstilling«.
Samtidig henviste ministeren til den kommende samlede strategi for grønne offentlige indkøb. Den pågældende strategi er nu et år gammel og beskriver, at hele den offentlige køretøjsflåde »dog undtaget af operative køretøjer« skal være emissionsfri i 2030.
Kommuner og regioner langt foran
Mens staten i perioden på godt to år blot har købt 4,9 procent grønne personbiler, lyder andelen i samme periode på 12,3 procent i landets aktieselskaber, 16,3 procent i landets anpartsselskaber, 17 procent i kommunerne og 25,7 procent i regionerne.
Kigger man i stedet på den samlede flåde af aktive personbiler ved udgangen af juli 2021, lød andelen af grønne personbiler i statens vognpark på 1,2 procent.
Hos anpartsselskaberne udgjorde de grønne personbiler på samme tidspunkt 7,5 procent, i kommunerne 9,4 procent, hos aktieselskaberne 11,6 procent og i regionerne 13,1 procent.
»Så resten af det offentlige i form af kommunerne og regionerne kan åbenbart godt købe grønne biler, men staten kan ikke? Jeg tror simpelthen, det er svært for danskerne at forstå, at vi alle sammen skal lægge os i selen for den grønne omstilling, hvis staten ikke selv gør noget,« siger Venstres Marie Bjerre.
I stedet har staten fra juli 2019 til juli 2021 købt dieselbiler i stor stil. Noget, som allerede er strengt forbudt i flere af landets største virksomheder.
I energikæmpen Ørsted er de gået skridtet endnu videre. Her er der ikke kun forbud mod at vælge en dieselbil. Siden årsskiftet har ikke engang plug-in-hybridbiler været inde i varmen længere. Man må således kun bestille elbiler som nye firmabiler. Selskabet kan slet ikke se nogle argumenter for at vælge andet end elbiler.
I verdens største vindmølleproducent, Vestas, er det i år muligt at vælge mellem en elbil eller en plug-in-hybridbil, når der skal bestilles nye firmabiler. Det stopper dog ved udgangen af året, hvor man også går over til udelukkende at bestille rendyrkede elbiler.
