Nedlukning af Nordjylland kostede milliarder – nye restriktioner kan blive endnu dyrere

Det har kostet erhvervslivet i Nordjylland seks milliarder kroner i tabt omsætning, at regionen var lukket i 14 dage. Det viser en analyse fra Dansk Industri, som derfor frygter følgevirkningerne af nye restriktioner i hele landet.

Lukkede cafeer, barer og restauranter i København, onsdag 9. december 2020, da nye restriktioner trådte i kraft i 38 af landets kommuner. Restriktionerne vil vare ved til minimum 3. januar. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Seks milliarder kroner.

Så meget har det kostet i tabt omsætning for virksomhederne i Nordjylland, at regeringen i november indførte omfattende restriktioner i syv kommuner som følge af smitteudbrud med coronavirus blandt mink. Det viser en analyse udarbejdet af Dansk Industri.

Nu har regeringen indført lignende skærpede restriktioner i 69 kommuner til og med 3. januar.

Derfor varsler erhvervsorganisationens adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, at de nye restriktioner i hele landet vil få store konsekvenser for mange virksomheder og for økonomien.

»Rigtig mange virksomheder lukkes ned, og rigtig mange mærker store følgevirkninger af de nye restriktioner. Det bliver hårdt,« siger han og tilføjer:

»Derfor er det helt nødvendigt, at virksomheder og medarbejdere bliver kompenseret og sikret bedst muligt, så vi som samfund kan komme bedst muligt igennem endnu en nedlukning.«

Hjælpen skal hurtigere ud

Berlingske afdækkede onsdag, at virksomhederne i hovedstaden, Nordsjælland, Aarhus og Odense ikke kunne søge om de samme hjælpepakker, som virksomhederne i Nordjylland kunne i november.

Regeringen blev dog torsdag enig med arbejdsmarkedets parter om en trepartsaftale, der sikrer alle landets virksomheder muligheden for at søge om lønkompensation, hvis man står til at skulle fyre 30 procent af medarbejderne eller mindst 50 ansatte.

Samtidig indgik et bredt flertal i Folketinget sent torsdag aften en politisk aftale om også at sikre virksomhederne muligheden for at søge om kompensation for faste omkostninger. Det glæder Lars Sandahl Sørensen, som dog mener, at processen går for langsomt.

»Aftalerne skal ud at arbejde omgående. Hjælpen skal være så hurtig og effektiv som muligt, så den hjælper de virksomheder, den er tiltænkt,« siger DI-direktøren.

Adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, mener, at hjælpepakkerne skal hurtigere ud til virksomhederne. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Liselotte Sabroe

Det er tidligere blevet kritiseret, at nogle af de ramte virksomheder endnu ikke kan søge de hjælpepakker, der blev indgået aftale om i september og oktober. Det skyldes, at hjælpepakkerne først skal lovbehandles i Danmark og derefter skal godkendes efter statsstøttereglerne i EU-Kommissionen.

Lars Sandahl Sørensen fremhæver, at det nuværende varslingssystem ikke giver tilstrækkelig klarhed i forhold til, hvilke restriktioner der rammer hvornår.

»Der er behov for, at vi får et mere klart og forståeligt grundlag for nye restriktioner – og størst mulig forudsigelighed. Det nytter ikke noget, at borgere og virksomheder ser ind i et sort hul, hvor de ikke ved, hvilke faktorer de skal holde øje med,« siger han.

Regeringen lancerede i oktober et nationalt varslingssystem med fem risikoniveauer i et forsøg på at skabe klarhed og forudsigelighed om nye restriktioner. Da Region Hovedstaden 3. december nåede niveau fire, blev der dog ikke præsenteret nye restriktioner før 6. december.

Regeringens eksperter har medgivet, at varslingssystemet er vanskeligt at anvende i praksis.