I tredje stol fra venstre sidder den nye løve Tahir Siddique. Tre løver har allerede sagt de kendte ord »Jeg er ude«, inden Tahir roser iværksætterens flotte vision og siger: »Jeg vil gerne være med på din rejse og hjælpe dig.«

Det ender i en fjerde investering på tre afsnit. Denne gang i Blind Coffee og dens grundlægger, Gökhan Koyuncu, der lider af et synshandicap og gennem sin virksomhed ønsker at gøre en forskel. En investering, der i høj grad matcher den klare mission, som Tahir Siddique har med at deltage i »Løvens Hule«.