Myndigheder i Litauen kræver nye oplysninger udleveret fra Danske Bank

Efter afsløringer om mistænkelige transaktioner i Danske Banks filial i Litauen har myndighederne i det baltiske land bedt Danske Bank fremsende nye informationer. Danske og litauiske myndigheder har været i kontakt om forhold i filialen siden 2016, viser nye oplysninger.

Danske Bank i hovedstaden Vilnius i Litauen. De lokale myndigheder vil nu have nye svar fra Danske Bank om mistænkelige transaktioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

Myndighederne i Litauen skrider nu ind og beder Danske Bank om at udlevere information, der kan give svar på, hvad der er foregået i bankens filial i landet. Det bekræfter det danske finanstilsyns modpart i landet.

»Den Litauiske Nationalbank har anmodet Danske Banks litauiske filial om at stille information til rådighed til yderligere evaluering,« skriver talsmands Jekaterina Govina, direktør for tilsynet under Den Litauiske Nationalbank.

Nationalbankens anmodning om yderligere informationer kommer som følge af, at blandt andet Berlingske for få uger siden kunne beskrive, at Danske Banks problemer med mistænkelige transaktioner ikke kun begrænser sig til Estland, men at også filialen i Litauen lod mistænkelige summer strømme igennem konti i banken.

Direktør Jekaterina Govina skriver, at informationen, når den er fremsendt, vil blive evalueret ud fra »litauisk lov, forældelsesregler, og det mandat vi har.«

De nye oplysninger, Berlingske kunne fremlægge, pegede på, at den litauiske filial spillede en nøglerolle i en spektakulær hvidvasksag om såkaldte »mirror trades« eller »spejlhandler,« der de senere år har ført til kæmpebøder til den tyske storbank Deutsche Bank.

En intern, fortroligstemplet rapport fra Deutsche Banks egen kulegravning af sagen gennemgår ni forskellige metoder, som svindlerne har benyttet i sagen. Og i en af disse metoder er Danske Banks litauiske filial omdrejningspunktet.

Rapporten havde Berlingske såvel som DR og Politiken fået adgang til gennem Süddeutsche Zeitung og det Internationale Konsortium for Undersøgende Journalistik, ICIJ.

Her fremgik det konkret, at pengene blev sendt igennem en Danske Bank Litauen-konto tilhørende kunden Yellowstone Import Ltd., og der fremhæves flere store transaktioner, der er knyttet til selskabet.

Blandt andet én specifik handel i 2012 til Yellowstones konto i Danske Bank Litauen på ca. 3 millioner dollar. I alt nævnes Yellowstone i forbindelse med transaktioner til en værdi af omkring 630 millioner dollar. Det fremgår ikke, at Yellowstone rådede over konti i andre banker.

Den britiske hvidvaskekspert Graham Barrow, der har arbejdet med hvidvaskbekæmpelse i storbanker som Deutsche Bank og HSBC og har studeret Danske Bank-sagen tæt, sagde ved den lejlighed:

»Der er ikke nogen tvivl om, at Danske Bank Litauen har spillet en nøglerolle i mirror trade-sagen. Det undrer mig, at hverken Danske Bank eller Deutsche Bank har fortalt om dette i offentligheden.«

Opdagede problemer i 2016

Tilsynet under Den Litauiske Nationalbank oplyser, at man allerede for fire år siden i 2016 opdagede problemer i den litauiske filial:

»Det danske finanstilsyn blev informeret om problemstillingerne i Danske Banks litauiske filial i 2016 efter en inspektion på stedet, der blev udført at nationalbanken,« lyder det fra direktør Jekaterina Govina.

Hvilken type af problemstillinger, man observerede, ønsker hverken Danske Bank eller nationalbanken i Litauen at uddybe.

Det danske finanstilsyn ønsker heller ikke at oplyse, hvad de lokale myndigheder fandt under inspektionen, og hvad man stillede op med informationerne.

»Finanstilsynet kan på grund af sin tavshedspligt ikke kommentere på oplysninger om finansielle virksomheder, der er modtaget fra udenlandske myndigheder. Generelt indgår oplysninger, der modtages af denne vej, i det løbende tilsynsarbejde med den pågældende virksomhed,« skriver Finanstilsynets kommunikationschef Søren Møller Christensen.

Danske Bank har selv tidligere sagt, at man er ved at undersøge forholdene i filialen i Litauen nærmere. Det gentager Philippe Vollot, koncerndirektør med ansvar for compliance i Danske Bank, nu.

»Som vi tidligere har kommunikeret, kigger vi som en naturlig konsekvens af Estland-sagen også på andre dele af vores tidligere forretning, herunder Letland og Litauen. Vi kan ikke kommentere mere detaljeret på potentiel dialog med myndighederne, men vi deler naturligvis alle relevante informationer med myndighederne som en del af vores løbende samarbejde,« lyder det i en skriftlig kommentar.

Hvad rammerne er for undersøgelsen, ønsker Danske Bank ikke at svare på. Det står derfor for eksempel ikke klart, om banken konkret undersøger, hvem kunderne i banken var, sådan som advokaterne i Bruun & Hjejle gjorde i sin undersøgelse af forholdene i den estiske filial.

Tre rapporter på fire år

Den litauiske pendant til bagmandspolitiet, Finansiniu Nusikaltimu Tyrimo Tarnyba (FNTT) oplyser, at man siden 2018 har haft direkte kontakt med Danske Bank.

Det var Danske Bank selv, der kontaktede myndigheden dengang og præsenterede »sig selv og planen for undersøgelsen,« skriver kommunikationchef i FNTT, Modesta Zdanauskaitė.

Siden da har de to parter været i kontakt online om midlertidige resultater af undersøgelsen, og FNTT afventer fortsat en endelig rapport fra Danske Bank »for at kunne vurdere sagen.«

FNNT oplyser, at efterforskningsenheden ikke selv er i gang med en kriminalefterforskning.

FNTT oplyser desuden, at Danske Bank i årene 2014-2018 sendte tre rapporter om mistænkelige transaktioner til de lokale myndigheder. Det er uvist hvilken type kunder eller transaktioner, der er tale om.

Banker har pligt til at indberette mistænkelige transaktioner til myndighederne. Dermed dokumenterer bankerne ikke nødvendigvis, at der er tale om for eksempel hvidvask, men angiver konkrete transaktioner, som ser underlige ud, og som myndighederne bør undersøge nærmere.

FNTT ønsker ikke at oplyse, om man opfatter antallet af indberetninger som tilstrækkelige eller ej i perioden. Det gør Danske Bank heller ikke.

Spørgsmålet er relevant, fordi manglende indrapportering af mistænkelige transaktioner fra den estiske filial til myndighederne er en af mange forklaringer på, hvordan det kunne gå så galt i Estland.

Hvidvaskprocedurerne i den estiske filial i relation til de udenlandske kunder i den såkaldte non-resident-portefølje var »åbenbart utilstrækkelige og mangelfulde og overtrådte internationale standarder såvel som estisk lovgivning,« skrev bankens advokater i Bruun & Hjejle.

Specifikt var der blandt andet tale om »utilstrækkelig håndtering af mistænkelige kunder og transaktioner,« hed det.