Musk varsler kæmpeinvesteringer i satellitprojekt

Starlink skal skaffe internet til fjerne egne. Det bliver rigtig dyrt, inden det giver penge i kassen.

Musk talte på videoforbindelse ved Mobile World Congress, som løber af stablen fra mandag til torsdag i Barcelona. Nacho Doce/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De samlede investeringer i Starlink-satellitterne, der skal bringe internet til fjerne egne, kan løbe op imellem 20 og 30 milliarder dollar – eller op til 187 milliarder kroner.

Det siger Tesla- og SpaceX-direktør Elon Musk tirsdag ved Mobile World Congress, som løber af stablen fra mandag til torsdag i Barcelona.

Musk fortæller, at han regner med, at der vil blive investeret »mindst fem milliarder dollar og måske helt op til ti milliarder dollar«, inden at Starlinks pengestrøm bliver positiv.

»Over tid vil det blive flere gange højere end det, og det vil være omkring 20 eller 30 milliarder dollar. Det er i bund og grund meget,« tilføjer han.

Pengestrømmen er en betegnelse for en virksomheds samlede ind- og udbetalinger.

Starlink har for tiden 1.500 satellitter i kredsløb.

Projektet opererer i omkring et dusin lande, og flere er på vej, lyder det fra Musk, som oplyser, at der er omkring 69.000 aktive bruger.

»Vi er på vej til at have omkring et par hundredtusinder brugere, muligvis 500.000 brugere i løbet 12 måneder. Der er brug for forbindelse de steder, som ikke har det lige nu, eller hvor den er meget begrænset,« siger Musk.

I alt har SpaceX hos en amerikansk tilsynsmyndighed søgt om tilladelse til at sende 42.000 satellitter ud i rummet.

Musk fortæller, at Starlink har indgået samarbejder med to større televirksomheder og har samtaler med flere andre.

Han uddyber, at Starlink-internettet kan hjælpe virksomheder med at leve op til krav om at skaffe internet til fjerntliggende egne som en del af licenser, der gives i forbindelse med udrulning af 5G-internet verden over.

Starlink er i konkurrence med flere andre selskaber.

Det gælder blandt andet OneWeb, som ejes af en række investorer, heriblandt den britiske regering. Også indiske Bharti Global og Amazon-datterselskabet Kuiper regnes som rivaler.

/ritzau/AFP