Millioner på spil: Kreditorer jagter arving til advokatformue

En bankboks i Jyske Bank, der blev brudt op og viste sig at være tømt for en lottogevinst på knap syv mio. kr. En millionarv, der var båndlagt – men måske alligevel forsvundet.

Det er det usædvanlige indhold af en konkurssag til 43 mio. kr. mod Stakemann-arvingen Mikael Stakemann, som kurator forsøger at komme til bunds i.

Efternavnet Stakemann kan klinge velkendt for dem, der har været med i dansk erhvervsliv de seneste årtier.

Familien Stakemann har drevet advokatvirksomhed i seks generationer og bl.a. været advokat for Mærsk. Mikael Stakemanns af­døde far, Per Stakemann, opbyggede en blomstrende advokatforretning på at oprette og sælge aktieselskaber.

Per Stakemann efterlod sig en ­familiefond og en millionarv, som blev fordelt blandt hans fem børn, herunder Mikael Stakemann, hvis arv blev båndlagt, således at sønnen kun kunne få renterne af hovedstolen, men ikke røre selve arven.

Mikael Stakemann repræsenterer ikke Advokatfirmaet Stakemann, som i dag drives af hans bror Peter Stakemann.

Men måske handlede deres far med rettidig omhu, for den 54-årige Mikael Stakemann har været erklæret konkurs to gange de sidste ti år, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med med valutaspekulation.

Kulørt sag rullet op

Berlingske er i besiddelse af en stribe cirkulæreskrivelser, hvor kurator Henrik Sjørslev fra DLA Piper (tidligere LETT Advokater) ruller den kulørte sag op vedrørende Mikael Stakemanns seneste konkurs i december 2016 (første gang var i 2007). Ifølge kurator mener kreditorerne, at de er blevet »besveget« af Mikael Stakemann til at overføre midler til ham med henblik på investering.

»Men disse midler har debitorerne – i hvert fald for størstedelens vedkommende – dog aldrig fået retur,« skriver Henrik Sjørslev.

Det er imidlertid ikke kun privatpersonerne, der har haft med Mikael Stakemann at gøre.

Fallenten har haft bankkonti i en stribe danske og udenlandske pengeinstitutter, herunder Nordea, Danske Bank, Nykredit, Saxo Bank, Barclays bank, DNB Bank og Jyske Bank. Fra kontiene er der blevet overført »ikke ubetydelige beløb« til forskellige udenlandske handelsplatforme, som, kurator mener, er blevet anvendt til spekulationsforretninger.

Mikael Stakemann afviser lodret, at han skylder 43 mio. kr. væk:

»Det drejer sig højst om et par hundrede tusinde,« siger han og hævder, at et stort krav fra Nykredit på 20 mio. kr. fra 2007 er forældet. Dermed ser han imidlertid bort fra, at forældelse afbrydes ved konkurs, hvor der kommer nye forældelsesfrister. Mikael Stakemann har været erklæret konkurs fra 2007 til 2012, og igen fra 2016.

Endvidere fremfører han, at kravene fra de øvrige kreditorer intet har på sig. Københavns Byret gav imidlertid i 2014 en af kreditorerne medhold i, at Mikael Stakemann skylder hende 2,1 mio. kr. Men den dom er anket og altså ikke afsluttet, siger Mikael Stakemann på et møde med Berlingske under overværelse af hans advokat, Henrik Stagetorn. Avisens efterfølgende research viser imidlertid, at Mikael Stakemann og Lise Brandt i 2015 indgik forlig om, at byretsdommen stod ved magt.

Men hvad er baggrunden for, at en række kreditorer mener, at Mikael Stakemann skylder dem millioner? Her er hans egen forklaring:

»I de glade dage før finanskrisen indgik jeg en rammeaftale med Forstædernes Bank om at køre valutaforretninger, og forskellige personer ville gerne være med og overlod mig deres penge. Vi gik ind i islandske kroner og tyrkiske lira. Og så krakelerede det fuldstændig. Selv tabte jeg 20 mio. kr., og de andre investorer mente, at jeg skulle dække deres tab,« lyder forklaringen fra Mikael Stakemann.

En kurators opgave er at finde midler, så kreditorerne kan få dækket deres krav mod fallenten. Henrik Sjørslevs arbejde med konkursboet koncentrerer sig derfor om to ting: Den båndlagte arv efter faderen, som er placeret i Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter, og indholdet af en bankboks hos Jyske Bank.

Bankboks måtte bores op

Nøglen til bankboksen var ifølge Mikael Stakemann blevet væk. Kurator fik boksen boret op, og Henrik Sjørslev kunne konstatere, at Stakemann i maj 2013 havde vundet en lottogevinst på knap syv mio. kr. hos Danske Licens Spil. Problemet for kreditorerne var bare, at gevinsten var væk allerede få måneder efter, at den første konkurssag mod Mikael Stakemann var afsluttet.

Seks mio. kr. blev overført til konti i udlandet kort efter, herunder til Banque Internationale à Luxembourg, viste kurators under­søgelser. Henrik Sjørslev har orienteret politiet om, at Mikael Stakemann har ført lotto­gevinsten ud af landet kort efter lukningen af konkursboet.

Mikael Stakemann ønsker ikke at udtale sig om lottogevinsten, da omstændighederne omkring gevinsten undersøges af politiet. »Jeg vil bare sige, at der kan være rigtig mange mennesker om sådan en lottogevinst,« siger han.

Mikael Stakemann gik for nylig til domstolene for at få konkurssagen stoppet. Men kurator Henrik Sjørslev har nu landsrettens ord for, at konkurssagen mod Mikael Stakemann giver god mening. I en kendelse fra april 2018 finder Østre Landsret således ikke grundlag for at lukke sagen.

Ifølge Henrik Sjørslev har Mikael Stakemann under hele forløbet modarbejdet hans opklaringsarbejde.

Sjørslev måtte søge om aktindsigt i faderen Per Stakemanns testamente for at få indsigt i sønnens formueforhold. Dette blev bevilget ved Københavns Byret trods Mikael Stakemanns protester.

Men dette bestrider Mikael Stakemann: »Jeg har været behjælpelig hele tiden og besvaret alle e-mail dagen efter. En del materiale lå hos kurator i mit tidligere konkursbo, men det er bortkommet,« siger han.

Oplysningen om, at Mikael Stakemanns arv var båndlagt, fremgik af testamentet, og Henrik Sjørslev udbad sig oplysninger fra Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter om forvaltningen af arven.

Dette var Forvaltningsinstituttet dog ikke indforstået med, og Henrik Sjørslev måtte i Sø- og Handelsretten for at få retten til at pålægge Forvaltningsinstituttet at udlevere de ønskede oplysninger, hvilket retten gjorde.

Kurators mistanke

Men mysteriet om den båndlagte arv er stadig ikke opklaret, og Henrik Sjørslev har derfor indkaldt Forvaltningsinstituttets direktør til afhøring i Sø- og Handelsretten.

Henrik Sjørslev har nemlig mistanke om, at Mikael Stakemann har haft adgang til og har brugt hovedparten af den båndlagte arv på over syv mio. kr. »... kurator har konstateret ... at der nu alene henstår ca. kr. 900.000 i båndlagt depot, hvoraf kr. 869.516 udgøres af et gældss­brev med skyldner som debitor,« skriver kurator i sin redegørelse fra februar.

»Kurator har konstateret, at skyldner muligvis har haft fri råden over den båndlagte arv,« skriver Sjørslev.

Forvaltningsinstituttets direktør Ole Reinholdt oplyser imidlertid til Berlingske, at han for nylig har talt med Henrik Sjørslev om eventuelle manglende oplysninger vedrørende Mikael Stakemanns båndlagte arv, og at kurator nu er tilfreds med de oplysninger, han har modtaget.

Det har dog ikke været muligt at få dette bekræftet hos Henrik Sjørslev, som ikke ønsker at udtale sig om sagen.

Ifølge Mikael Stakemann har det intet på sig, at han skulle have forgrebet sig på den båndlagte arv.

Mikael Stakemann stiftede kort efter sin seneste konkurs elleve selskaber inden for møbler, foredrag og konsulentvirksomhed med hovedsæde på Kronprinssegade, hvor Stakemann bor.

Kurator Henrik Sjørslev har ingen kommentarer til denne artikel.