Microsoft vil bruge rekordbeløb på kunstig intelligens i eftersommeren

Softwaregiganten har sat 194 milliarder kroner af til udvidelser og forbedringer hen over sommeren for at komme frem i kapløbet mellem teknologigiganterne.

Microsoft-topchef Satya Nadella, der har stået i spidsen for softwaregiganten siden 2014, skal bruge rekordmange penge i disse måneder. Max Cherney/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et regnskab, som overraskede investorerne positivt, skruer Microsoft op for sin satsning på kunstig intelligens.

Den amerikanske softwaregigant forventer i løbet af juli-september at bruge et rekordstort beløb på 30 milliarder dollar eller 194 milliarder kroner på frem for alt den fremadstormende teknologi.