Michelin-restauranterne i København har det hårdt. Se hvor meget de tjener – og taber

Sidst der blev uddelt Michelin-stjerner, var kort før landet lukkede ned, og halvandet års coronakrise gik i gang. På mandag uddeles de igen. I mellemtiden har de 16 københavnske restauranter fra gastronomiens tungeste vægtklasse haft det hårdt, men fremtiden er stadig lys, mener eksperter og brancheorganisationer.

Sidste år fik Geranium hele tre Michelin-stjerner. Mandag uddeles de nordiske stjerner på ny, og siden sidst har en pandemi ramt branchen særdeles hårdt. Niels Ahlmann Olesen (arkiv)

Mandag aften uddeles de nordiske Michelin-stjerner, hvor flere danske restauranter gør sig forhåbninger om igen at være en del af den eksklusive klub.

Men stjernerne uddeles i år efter en særdeles stormombrust tid for restaurationsbranchen, der har været hårdt ramt af coronakrisen. Derfor trækker sidste års Michelin-restauranter et blodrødt spor efter sig i regnskaberne.