Mette Frederiksen kom med en direkte opfordring til skandaleramt milliardær. Nu advarer fremtrædende revisor mod »blodtørst«

Mangemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen er blevet centrum for massiv kritik i den alvorlige sag om jordskreddet i Randers. Men ifølge en fremtrædende revisor er debatten præget af misforståelser om hans ansvar. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) understregede på sit besøg hos Nordic Waste mandag, at princippet må være, at forureneren betaler.  Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

Da Mette Frederiksen (S) mandag tog på besøg i Ølst og gik ind i den stærkt betændte sag om den forurenede jord fra Nordic Waste, kom hun med en opsang til virksomhedens hovedejer, mangemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen.

Statsministeren blev under besøget spurgt, hvad hun tænker om, at Torben Østergaard-Nielsen ikke vil betale regningen for den miljøkatastrofe, der nu gennem flere uger har trukket overskrifter på tværs af landet og ført til stor vrede og fordømmelse.