Han er Danmarks sjette rigeste mand og god for 40 milliarder kroner. Alligevel skal skatteborgerne formentlig betale for truende »naturkatastrofe«

Mangemilliardæren bag Nordic Waste, Torben Østergaard-Nielsen, er blevet centrum for den omstridte jordskredssag i Randers. Han er pressesky, stenrig og begejstret for eksklusive biler. Hovedpersonen kalder sagen »ubehagelig« og opretter en millionfond til klimahåndtering. Berlingske tegner et portræt af ham.

Torben Østergaard-Nielsen, som har en særlig interesse for luksuriøse biler, er blevet ansigtet på den skandale, som udspiller sig om jordskreddet i Randers. Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Der er langt fra Torben Østergaard-Nielsens store kystvilla på Vestfyn, hvor man fra første parket kan skue ud over Lillebælt, til den miljøkatastrofe, der i disse uger udspiller sig syd for Randers:

Et katastrofalt jordskred af forurenet jord i direkte retning mod Alling Å, der løber ud i Kattegat.