Med ét slag blev hun verdens tredjerigeste kvinde: Her er enken efter en af USAs mest dæmoniserede milliardærer

Julia Flesher Koch lever op til stereotyperne om, at verdens allerrigeste kvinder har arvet eller giftet sig til formuen. Hun er ifølge Forbes' seneste milliardærliste nu verdens tredjerigeste kvinde, efter at hendes mand, den indflydelsesrige industrimand David Koch, er død. Derved arvede hun og børnene en større bid af Koch Industries, en af USAs største privatejede virksomheder, med et omdiskuteret ry for at købe sig til politisk indflydelse på USAs højrefløj.

Julia Koch arvede en af verdens største formuer, da hendes mand, David Koch, døde i august 2019. Hun har i mange år været et kendt ansigt i USAs højere sociale lag som en betydelig velgører over for kunst- og kulturorganisationer, uddannelse og lægeforskning. Her til forårsgala på American Ballet Theatre i 2010. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steve Eichner/Ritzau Scanpix

Tallene taler deres eget sprog på listerne over verdens allerrigeste: Blandt de 2.095 dollarmilliardærer, som finansmagasinet Forbes i sin 2020-opgørelse har fundet, er kun 234 kvinder. Og blot 67 har selv skabt deres formue.

Resten har arvet eller giftet sig til pengene. Og få har gjort det så spektakulært som 58-årige Julia Flesher Koch, der for første gang optræder på listen som klodens tredjerigeste kvinde. Det blev hun, da industrimanden David Koch sidste år døde og efterlod sig sin andel af USAs næststørste privatejede virksomhed, Koch Industries.

Her er Julia Koch i samme vægtklasse som Alice Walton, datter af supermarkedsgiganten Walmarts grundlægger, og L’Oréal-arvingen Françoise Bettencourt-Meyers samt en anden nyankommen, Mackenzie Bezos, der også med ét landede blandt verdens rigeste kvinder, da hun blev skilt fra Amazon-stifteren Jeff Bezos. Nummer fem, Jacqueline Mars, er arving til det kendte chokoladeimperium.

Pigen fra provinsbyen

Det er en forbløffende fortælling om pigen fra provinsbyen, der klatrede til tops på den sociale rangstige.

Men det er også fortællingen om en af USAs mest omstridte formuer, og hvad den er blevet både tjent på og brugt til. Frem til sin død var David Koch, ligesom broren Charles Koch, en af USAs mest politisk indflydelsesrige velhavere.

»Koch-netværket«, som deres indflydelsessfære omtales som, tilskrives gennem årtier en fremtrædende rolle i at bære den del af den politiske højrefløj frem, som kulminerende med valget af Donald Trump til præsident i 2016.

Trump og Koch-brødrene har dog aldrig haft noget inderligt forhold, og den amerikanske præsident har på Twitter omtalt dem som »en total vits i ægte republikanske kredse«.

Broderparret overtog fra deres far Koch Industries, der spænder fra olierørledninger til kunststoffet lycra, og som stadig ledes af den nu 84-årige Charles Koch. Koncernen er også, ifølge blandt andre Greenpeace, en af USAs største forurenere med millionbøder til følge, og Koch-brødrene er i årtier udskammet af miljøaktivister som klimafornægtere.

David Koch (t.v.) og Charles Koch (t.h.) har i årtier været hadefigurer på USAs venstrefløj. Her en protestdemonstration i 2013 mod at lade brødrene købe avisen Los Angeles Times. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOE KLAMAR / AFP / Ritzau Scanpix.

Da journalisten Jane Mayer, der længe har fulgt Koch-familien, som den første meldte om David Kochs død i august 2019, udløste det Twitter-kommentarer, der bedst kan beskrives som det digitale svar på at danse på Kochs grav. Mayer udgav i 2016 bestsellerbogen »Dark Money« om Koch-sfærens pengebidrag til især den såkaldte Tea Party-bevægelse.

Kvinde på vej frem

Julia Koch færdedes allerede i New Yorks øverste samfundslag, da hun i 1991 via venner mødte David Koch ved et blindt stævnemøde. Det var ingen succes.

Hun var da assistent for modeskaberen Adolfo med blandt andre tidligere præsidentfrue Nancy Reagan og New Yorks bedre borgerskab blandt kunderne. Koch var over 20 år ældre og inkarneret ungkarl med hang til »den type kvinder, mænd sjældent tager med hjem til mor«, som The New York Times har udtrykt det.

Julia Koch til The New York Times, 1998

»Jeg takker Gud hver dag.«


Men et halvt år senere mødtes de igen tilfældigt og blev kærester og til sidst gift. »Jeg takker Gud hver dag,« udtalte hun i 1998 til førnævnte avis efter sin store societydebut som værtinde ved et større velgørenhedsbal på Metropolitan Museum of Art.

»Det er så forfriskende at have rollen som hustru,« tilføjede hun og mindedes »de hårde dage« i 1980ernes New York, hvor modeassistentlønnen ikke altid rakte til huslejen.

The New York Times viede ved den lejlighed en lang featureartikel til Julia Koch under overskriften »Kvinde på vej op ad en marmortrappe«, der bragte mindelser om Edith Whartons samfundskritiske romaner om sociale ambitioner omkring forrige århundredeskifte.

Julia Koch var med andre ord »ankommet«.

Siden har hun spillet en fremtrædende rolle i sin mands trods alt omfattende velgørende arbejde og siddet i bestyrelsen for flere kultur- og uddannelsesinstitutioner. Hun står som direktør for David Koch Foundation, der ifølge fondens hjemmeside gennem årene har givet over 200 millioner dollar, eller knap 1,4 milliarder kroner, til værdige formål inden for lægeforskning, uddannelse, kunst og kultur.

Her ventes hun fortsat at fokusere sin opmærksomhed. Hverken hun eller de tre børn har nogen aktiv rolle i Koch Industries. Eller i politik.

Men formuen har hun.