Mange selvstændige truet på deres eksistens – sådan kan du hjælpe

Mange selvstændige har som følge af coronasmitten store problemer med at få forretningen til at løbe rundt. Selv om vi skal holde afstand til hinanden, er det muligt at hjælpe selvstændige igennem den svære tid.

Danmark er stort set lukket på grund af coroanavirus. Det rammer mange selvstændige, der måske i forvejen havde svært ved at få forretningen til at løbe rundt. Billedet er fra Strøget i København, hvor der torsdag 12. marts var langt mere øde end normalt. Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Coronavirus rammer i disse dage erhvervslivet hårdt. Flere virksomheder holder lukket, og mange sender medarbejdere hjem.

Især små virksomheder og selvstændige er hårdt ramt af coronakrisen, fordi de i forvejen kan være presset på økonomien. Berlingske har spurgt brancheorganisationer om, hvad den enkelte borger kan gøre for at hjælpe selvstændige igennem krisen.