Martin Thorborg begræder udvikling blandt iværksættere: »Så har man altså skudt sig selv i knæskallerne«

Siden man fjernede muligheden for at stifte iværksætterselskaber, er antallet af nyetablerede virksomheder styrtdykket. Forleden kom det frem, at politikerne arbejder på at hjælpe de eksisterende iværksætterselskaber, men Danmark har fortsat Europas næsthøjeste kapitalkrav.

Serieiværksætteren Martin Thorborg undrer sig over afskaffelsen af iværksætterselskaberne. I hans virksomhed, Dinero, der står bag et regnskabsprogram, så man hurtigt faldet i nystiftede virksomheder, da IVS-formen blev fjernet. Arkivfoto. Sofie Mathiassen

Det er få år siden, at politikerne for at understøtte iværksætteri indførte muligheden for at stifte et nyt såkaldt iværksætterselskab (IVS) for kun én krone. Den mulighed fjernede man dog igen i 2018, og siden er antallet af nystiftede virksomheder styrtdykket.

I dag koster det 40.000 kr. at stifte et anpartsselskab.