Magtfulde politikere i USA til Novo-topchef: Dine priser er et problem

Novo Nordisk har længe været under hård kritik for sine tårnhøje priser på insulin i USA. Nu kræver det amerikanske senats magtfulde finanskomité svar direkte fra Novo-topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, der i et brev bliver bedt om at udlevere en række prishemmeligheder.

Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen er under stigende pres på grund af Novos priser i USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Hougaard

Det begynder for alvor at spidse til for Novo på den politiske scene i USA. Den danske diabeteskæmpe er havnet i et mindre stormvejr, hvor både eksperter, politikere og patienter er i oprør over høje priser på insulin.

Nu skruer medlemmer af det amerikanske senats magtfulde finanskomité bissen på og kræver i et brev stilet direkte til Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen, at det danske selskab udleverer en række forretningshemmeligheder om sin prispolitik i USA.

Novo Nordisk bliver i brevet bedt om at oplyse sine såkaldte listepriser, hvad indtjeningen er på de enkelte produkter, samt ikke mindst oplyse, hvor store rabatter Novo afleverer til de magtfulde amerikanske indkøbere.

»Vi er bekymrede for, at de markante stigninger i insulinpriserne de seneste år vil fortsætte og give stadig større problemer, ikke kun for patienter, der har brug for adgang til medicinen for at holde sig i live, men også for skatteyderne,« lyder det i brevet til Lars Fruergaard Jørgensen fra det amerikanske senats finanskomité.

Undersøgelsen af Novo Nordisk ledes af den republikanske senator Chuck Grassley og den demokratiske senator Ron Wyden, som beder Novo om at svare på spørgsmålene senest 8. marts.

De to senatorer lægger ikke skjul på, at de amerikanske skatteborgere bliver belastet af stigende udgifter til diabetesmedicin.

»Når et enkelt insulinprodukt på et år koster skatteyderne mere end en milliard dollar, så bør det amerikanske folk vide, hvordan selskabet prissætter sit produkt,« skriver de amerikanske senatorer i brevet.

Der er blevet sendt tilsvarende skrivelser af sted til de to andre store insulinproducenter, amerikanske Eli Lilly og franske Sanofi. De tre medicinalselskaber sidder på omkring 90 procent af det globale insulinmarked.

I slutningen af januar satte politikere fra Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, en lignende undersøgelse i gang. Også her er politikernes formål at undersøge, hvorfor priserne på insulin er steget så voldsomt i USA.

Berlingske afdækkede for få uger siden, hvordan flere amerikanske diabeteslæger har slået alarm, fordi patienterne betaler så høj en pris for deres daglige insulinbehov, at USA befinder sig i en regulær krise.

»Jeg vil absolut mene, at der er tale om en krise. Det er grusomt og absolut uacceptabelt for patienter med diabetes, at de skal kæmpe, må rationere deres medicin og i nogle tilfælde dør, fordi de ikke har råd til insulin, som er et middel, der er helt essentielt for deres velbefindende og overlevelse,« sagde Kasia Lipska, der er endokrinolog og forsker ved Yale University til Berlingske.

Novo og de andre store insulinproducenter har på visse medicintyper i USA hævet deres listepriser med flere hundrede procent over de seneste 10-15 år, men de beholder langtfra hele gevinsten selv.

Som følge af de mange prisstigninger har Novo eksempelvis samtidig øget rabatterne til de magtfulde amerikanske medicinindkøbere. I Novos seneste årsrapport fremgår det, at selskabet på tværs af samtlige produkter i 2018 afleverede 68 procent i rabatter.

Det helt grundlæggende problem med det amerikanske sundhedssystem er, at det bygger på et indviklet samspil mellem flere forskellige aktører og mellemmænd, som alle skal have deres del af kagen. Det har den konsekvens, at flere millioner amerikanere hvert år kommer i klemme i systemet, fordi deres udgifter til ikke mindst receptpligtig medicin stiger med ekspresfart.

Senest har USAs præsident, Donald Trump, forsøgt at tackle problemet ved at gøre prissætningen af medicin i USA mere gennemsigtig. Præsidenten vil helt konkret forbyde globale medicinalselskaber at indgå i lukkede kredsløb med magtfulde medicinindkøbere, som modtager store og skjulte rabatter på deres indkøb.

Når det gælder diabetes, står det amerikanske samfund med den udfordring, at sygdommen er gået fra at være en relativt lille omkostning til at være en kæmpe udgiftspukkel, da diabetes hvert år efterlader USA med en regning på omkring 2.100 milliarder kroner.