Amerikanske diabeteslæger slår alarm: Tårnhøje insulinpriser skaber krise i USA

Mange amerikanske diabetespatienter betaler i dag så store summer for at få dækket deres daglige insulinbehov, at USA befinder sig i en regulær krise.

Sådan lyder konklusionen fra amerikanske diabeteslæger og patienter, der samstemmende peger på, at situationen er alvorlig og stærkt foruroligende.

Insulin er en canadisk opdagelse, som er næsten 98 år gammel. Kort efter at have gjort sit fund solgte forskeren bag opdagelsen patentet til University of Toronto for omkring en dollar.

I dag er det amerikanske marked for insulinprodukter en gigantisk milliardindustri, der helt bogstaveligt er ved at plage livet af diabetikere i hobetal.

Kasia Lipska er endokrinolog og forsker ved det prestigefyldte Yale University og er ikke i tvivl om, hvor årsagen til patienternes kvaler skal findes: de skyhøje priser på insulin.

»Markedet tager, hvad markedet kan få i jagten på profitmaksimering,« siger forskeren til Berlingske Business.

Sammen med en række andre forskere publicerede den amerikanske diabeteslæge for få uger siden en videnskabelig artikel, der konkluderer, at amerikanere i udpræget grad sparer på deres medicin, fordi den er så dyr.

Kasia Lipska er ikke tvivl om, at USA står midt i en krise med en strøm af amerikanske patienter, der drukner i enorme regninger på livsvigtig insulin.

»Jeg vil absolut mene, at der er tale om en krise. Det er grusomt og absolut uacceptabelt for patienter med diabetes, at de skal kæmpe, må rationere deres medicin og i nogle tilfælde dør, fordi de ikke har råd til insulin, som er et middel, der er helt essentielt for deres velbefindende og overlevelse,« siger Kasia Lipska.

Den beskrivelse er den amerikanske diabetespatient Allison Bailey helt enig i.

31-årige Allison Bailey har i en periode været dybt afhængig af, at hendes læge indvilgede i at dække hendes insulinbehov med gratis vareprøver fra medicinalindustrien.

»Jeg mener, at USA befinder sig i en form for »diabeteskrise« eller »insulinpriskrise«. De tre virksomheder, der producerer insulin, bliver ved med at hæve priserne, selv om der har været flere beretninger om patienter, som rationerer og endda i nogle tilfælde dør, fordi de ikke har råd til deres insulin,« siger Allison Bailey.

Novo Nordisk sidder sammen med franske Sanofi og amerikanske Eli Lilly tungt på det amerikanske insulinmarked. Det betyder, at konkurrencen i flere år har været temmelig fastlåst sammenlignet med flere andre sygdomsområder.

Irl B. Hirsch er endokrinolog og professor i medicin ved University of Washington.

Han mener ligesom sin kollega fra Yale University, at det er rimeligt at kalde situationen med de nødstedte amerikanske diabetespatienter for en krise.

»En krise kan defineres på mange forskellige måder, men ja, jeg mener, at denne situation opfylder definitionen. 20 procent af mine patienter tager til Canada for at købe deres insulin, fordi det simpelthen er så meget billigere,« siger Irl B. Hirsch.

I USA er det langtfra alle diabetespatienter, der får den optimale behandling i mødet med sundhedssystemet, fordi den amerikanske stat grundlæggende ikke blander sig i, hvor meget insulin skal koste.

»I Danmark og stort set alle andre lande forhandler staten og insulinproducenterne om priserne på insulin. Her i USA er det sådan, at staten for langt de fleste patienters vedkommende ikke blander sig. Det giver de store medicinalvirksomheder mulighed for at kræve den pris, de vil – eller den pris, de kan få,« siger Irl B. Hirsch.

Den amerikanske diabetesprofessor påpeger samtidig, at problemet med høje insulinpriser er mere kompliceret end som så, fordi det amerikanske sundhedssystem bygger på et indviklet samspil mellem flere forskellige aktører og mellemmænd, som også skal tjene penge.

Hvis en medicinalvirksomhed skal være konkurrencedygtig i USA, er den tvunget til at give rabatter til magtfulde medicinindkøbere baseret på den såkaldte listepris. Når indkøbernes krav om rabatter år for år bliver større, forsvarer medicinalselskaberne forretningen ved at hæve deres listepriser.

Problemet ved den mekanisme er bare, at flere og flere amerikanere ender med at betale den tårnhøje listepris for deres insulin i et system, hvor et stigende antal patienter med dårlige forsikringer kommer i klemme.

Ifølge de amerikanske myndigheder viser en analyse, at den gennemsnitlige listepris på fire forskellige insulinkategorier steg med mellem 15 og 17 procent pr. år fra 2012 til 2016.

»Systemet er totalt dysfunktionelt for de patienter, der skal betale listeprisen,« siger Irl B. Hirsch.

Det amerikanske medie NBC News kortlagde allerede i 2017, hvordan et stigende antal amerikanere jagter dyr insulin på det sorte marked i hemmelige Facebook-grupper.

Journalister fra NBC News fik adgang til hemmelige onlinegrupper, hvor amerikanere med stærkt alternative metoder forsøgte at få dækket deres behov for insulin.

I visse tilfælde var der tale om regulære råb om hjælp, hvor en patient var ved at løbe tør for insulin og ikke havde forsikring eller penge til nye forsyninger. I andre tilfælde tilbød personer, der havde insulin i overskud, at sende deres medicin gratis til de patienter, som var i problemer.

Den amerikanske diabetiker Kristen Whitney Daniels har selv været i en situation, hvor hun måtte rationere sin insulin, fordi hun ikke havde råd til nye forsyninger.

Kristen Whitney Daniels lider af type 1-diabetes og har derfor behov for flere daglige injektioner med insulin.

»Hvis ingen gør noget, vil priserne blive ved med at stige. Det er virkelig et spørgsmål om liv eller død for diabetikere,« siger den 28-årige amerikaner.

Novo Nordisk skriver til Berlingske Business, at selskabet befinder sig i en såkaldt stilleperiode frem til offentliggørelsen af virksomhedens årsregnskab 1. februar, hvorfor selskabet ikke på nuværende tidspunkt ønsker at stille op til interview.

Medicinalkoncernen henviser i stedet til et læserbrev fra Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen, der blev bragt i Berlingske tidligere i januar. I sit indlæg anerkender Lars Fruergaard Jørgensen, at det er et »alvorligt problem«, at der er amerikanere, som har svært ved at betale for deres medicin.

Novo-topchefen skrev videre, at Novo Nordisk tilbyder en ældre insulintype kaldet »human insulin« via supermarkedskæden Walmart til en pris på 25 dollar, hvilket ifølge Novo Nordisk svarer til en daglig behandlingsomkostning på nogle få dollar.

Lars Fruergaard Jørgensen har flere gange tidligere rettet kritik mod det komplicerede amerikanske sundhedssystem og de magtfulde medicinske mellemmænd.

»Hvis man kigger på det fra patientens synspunkt, har vi ikke fået løst problemet. Der er stadig for mange patienter, der ikke har adgang til behandling til en rimelig pris,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen til Berlingske Business i foråret 2018.