Magasin forbliver lukket – og især to ting giver grund til bekymring: »Jeg har lidt svært ved at acceptere det, hvis det bare er et gæt«

Magasin er i kategori med landets storcentre og er derfor ikke en del af første fase af genåbningen, hvor store dele af landets øvrige detailhandel får lov at åbne. Det ærgrer Magasins økonomidirektør, Peter Fabricius, der advarer mod en skævvridning i handelslivet samtidig med, at forbrugerne samles på færre steder.

Økonomidirektør i Magasin, Peter Fabricius, frygter en skævvridning i handelslivet, eftersom storcentre fortsat skal forblive lukkede. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er ikke ret mange erhvervsdrivende i Danmark, som ikke ønsker at åbne hurtigst muligt.

Det samme gælder for Magasin, hvor Peter Fabricius er økonomidirektør. Men foruden den åbenlyse lyst til at kunne holde åben, så er der særlig to ting, der bekymrer ham i forbindelse med første fase af genåbningen, som blev præsenteret onsdag.