Lundbeck-boss var læge i forhadt regime og blev hentet af soldater: »Det var klart, at de geværer skulle skyde mod os«

Hun modarbejdede Sydafrikas brutale apartheidregime og hjalp sorte kvinder med at føde under kummerlige forhold i et slumkvarter uden for Johannesburg. Lundbecks Deborah Dunsire har skabt sig en formue som topchef i en mandsdomineret medicinalindustri, men indledte sin karriere som læge for desperate mennesker uden fremtidsudsigter.

Deborah Dunsire er topchef hos medicinalselskabet Lundbeck. Hun er vokset op i Sydafrika under apartheid og arbejdede som ung læge på fødeklinikker for fattige sorte kvinder. Linda Kastrup

I et trøstesløst slumkvarter uden for den sydafrikanske millionby Johannesburg stopper en sort kvinde foran en port. Det er midt om natten.

Rundt om hende er der slagsmål og optøjer. En gruppe mænd er røget i totterne på hinanden. De er fulde. Meget fulde.