Lønstigninger i det private bliver fulgt til dørs af et stort men

Onsdag morgen viste dugfriske tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, at danskere på det private marked har opnået den største lønstigning i 13 år. Flere økonomer peger dog på, at man bør anskue tallet i lyset af de meget høje prisstigninger, der lige nu rammer samfundet.

Danskerne står over for den første direkte tilbagegang i reallønnen siden 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Onsdag blev Dansk Arbejdsgiverforenings dugfriske KonjunkturStatistik for første kvartal offentliggjort. Tallene viser, at timelønnen på DA-området steg med 3,8 procent i årets første kvartal sammenlignet med samme kvartal året forinden.

De nye tal er den højeste lønstigning på Dansk Arbejdsgiverforenings område i de seneste 13 år.

Med tallene følger dog et kæmpe men.

Selvom timelønnen på DA-området er steget med 3,8 procent, steg forbrugerpriserne med 4,8 procent i samme periode. Så selvom lønnen stiger, er danskernes realløn altså på tilbagegang.

»Alt tyder på, at vi vil opleve en direkte tilbagegang i reallønnen for 2022 samlet set, hvilket så absolut hører til sjældenheden. Sidst, det skete, var i 2012, hvor baggrunden var finanskrise og arbejdsløshed, der pressede lønstigningerne nedad,« forklarer Lars Olsen, cheføkonom i Danske Bank, og tilføjer;

»I dag er det i stedet de store prisstigninger, der rammer, trods et meget stramt arbejdsmarked, og det giver de ansatte gode muligheder for ganske hurtigt at få indhentet det tabte og mere til. Men her og nu har ganske mange modgang i økonomien – ikke mindst dem, der ikke er privatansatte,« siger Lars Olsen.

Faldet i reallønnen kan også betyde, at danskerne vil være mere tilbageholdende med deres penge.

»Fald i realindkomsten trækker i retning af fald i forbruget, mens store opsparinger trækker den anden vej. Der er klar risiko for, at vi bevæger os mod en økonomisk afmatning, men vi er der ikke endnu,« lyder det fra Lars Olsen.

Arbejdernes Landsbank konstaterer, at man skal se lønfremgangen i lyset af prisstigningerne.

»Glæden over lønfremgangen blegner en smule, når man samtidig kan se, at priserne stiger endnu hurtigere. Det betyder, at danskerne lige nu står med en ret markant tilbagegang i reallønnen. Inflationen var i første kvartal på næsten fem procent og i april helt op mod syv procent. I den kontekst kan en lønfremgang i underkanten af fire procent klinge en anelse hult,« lyder det fra Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Svækket konkurrenceevne

»Svækket konkurrenceevne, høj inflation, stigende renter og stor usikkerhed om udfaldet af krigen i Ukraine er en giftig cocktail, som risikerer at bremse fremgangen i dansk økonomi,« skriver cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening, Anders Borup Christensen.

Samme bekymring udtrykker cheføkonomen i Danske Bank. Han peger på, at de danske lønstigninger med stor sandsynlighed er højere end hos vores samhandelspartnere.

»Det betyder, at Danmarks konkurrenceevne bliver udhulet. Det kan vi et stykke hen ad vejen tåle, fordi det er gået den modsatte vej i perioden forud for coronakrisen, og fordi vi har et meget stort betalingsbalanceoverskud,« skriver Lars Olsen.

Han har dog en advarsel:

»Hvis lønningerne i Danmark bliver ved med at accelerere foran andre, udløser det i sidste ende en krise, som vi har set det en hel del gange tidligere.«