Lizette Risgaard i flyverskjul om internt opgør i fagbevægelsen: »Det er meget, meget svært for hende«

Beskyldningerne fyger mellem fagforeninger for SAS-ansatte, selvom de hører under samme paraply under Fagbevægelsens Hovedorganisation. Formanden for FH er tavs om den interne splid i fagforbundene.

En magtkamp er brudt ud mellem fagforeninger i SAS, der alle hører under Fagbevægelsens Hovedorganisation. Formand Lizette Risgaard er tavs. Søren Bidstrup/Arkivfoto

Den indædte kamp mellem fagforeninger fortsætter med at eskalere i slipstrømmen på SAS-piloternes nye aftale.

I den ene lejr står Dansk Pilotforening, der er organiseret under Dansk Metal, og som strejkede. I den anden lejr står piloterne organiseret i Flyvebranchens Personale Union, som kategorisk afviste at strejke. De mente, at kravene til ledelsen i SAS var højst urimelige.