Lavprismobilselskab går efter tronen uden prisbomber

Kunderne skal kunne få totalt overblik og klare alting selv. På den måde vil det gamle TDCs lavprismobilselskab Eesy, som netop har indført digitale sim-kort og snart er klar med kunstig intelligens som kundeservice, vinde slaget om de danske mobilkunder. Direktør vil ikke dumpe priserne.

De prisbevidste mobilabonnenter udgør omkring halvdelen af det danske mobilmarked, som i årevis har haft hård konkurrence blandt selskaberne. Maria Albrechtsen Mortensen

Der er fortsat et stort marked for mobilabonnementer med blot telefoni og data i Danmark, og det bliver det Nuuday-ejede lavprismobilselskab Eesy, der sætter sig på tronen ved at være et 100 procent digitalt mobilselskab.

Det fastslår Lars Blach, der for næsten et år siden – 1. december 2022 – satte sig i direktørstolen i Eesy, som den gamle TDC-koncern overraskende åbnede i august 2020 for igen at få fingrene i lavprismobilmarkedet herhjemme.