Lars Rebien Sørensen tog i 2015 et sats og åbnede en Novo Nordisk-fabrik i den russiske by Kaluga.
Filosofien var, at jo mere vi handlede sammen med russerne, jo mere ville russerne få en tilknytning til Vesten. Globaliseringen skulle nok løse det hele, troede Lars Rebien Sørensen.
Men han havde langt fra forudset, hvordan situationen i landet ville udvikle sig. Det fortæller han i et interview med Finans.
»Jeg tror, der kommer en opvågning nu, hvor vi alle sammen siger: Hold nu kæft, hvor har vi virkelig sovet i timen,« siger han.
Han fortæller samtidigt, at Rusland lidt ligner en mafiastat, når man ser det udefra. En gruppe mennesker sidder ved magtapparatet og styrer alt, lyder det.
Han ærgrer sig over, at han ikke så det tidligere. Krigen i Tjetjenien i 1990erne eller annekteringen af Krim-halvøen i 2014 burde have været tydelige signaler, fortæller Lars Rebien Sørensen.
Men Novo Nordisk var forblændede af troen på, at det ville udvikle sig i en lysere retning, siger Rebien Sørensen, der stoppede som administrerende direktør i Novo Nordisk i 2016 og i dag er formand for Novo Nordisk Fonden.
Den nativitet og tro på udvikling, Lars Rebien Sørensen dengang var forblændet af, var ikke kun til stede hos Novo Nordisk, men også i erhvervslivet generelt, fortæller han.
Nu har de vestlige virksomheder fået en brat opvågnen.
Novo Nordisks fabrik i Kaluga håndterer påfyldning og emballage af Novo Nordisks FlexPen med moderne insulin, og kører fortsat videre i dag. Fabrikken leverer kun til Rusland, har Novo Nordisk tidligere fortalt til Berlingske.
»Vi har en etisk forpligtelse over for de patienter, som har brug for vores medicin for at overleve,« lyder begrundelsen for ikke at lukke fabrikken ned.
