Opdateret

Kundeflugten fortsætter fra TDC

TV- og bredbåndskunder i titusindvis fortsætter med at forlade landets største teleselskab.

Landets største telekoncern har været hårdt trængt, siden det offentlige opgør om TV-kanaler med Discovery begyndte for snart et år siden. Siden er der blevet skruet op for bredbåndskonkurrencen, samtidig med at presset på mobilområdet er fortsat. Jon Norddahl

Kundeflugten fra landets største teleselskab, TDC, fortsætter og presser dermed økonomien.

I april-juni sagde endnu 41.000 TV-kunder, 23.000 bredbåndskunder og 19.000 mobilkunder op hos TDC, der dermed ikke har haft held til at stoppe køen ved udgangen som følge af, at det største TDC-selskab, YouSee, i efteråret 2019 besluttede fra årsskiftet at droppe TV-leverandøren Discoverys underholdnings- og sportskanaler i de faste TV-pakker, som 75 procent af alle YouSee-kunder abonnerer på.