Forældrene til den krakkede kryptokonge Sam Bankman-Fried bliver nu sagsøgt for at have modtaget millioner af dollar, lige inden kryptobørsen FTX kollapsede.

Det er bobestyreren i det krakkede firma, der på vegne af de mange, der mistede penge på kollapset, anklager Sam Bankman-Frieds forældre for at have vendt det blinde øje til, hvad der foregik i sønnens livsværk. Forældrene, der begge er professorer ved det ansete Stanford University, skal have modtaget millioner af »svigagtigt overførte« dollar.