»Vi har dummet os, ja. Men vi har altså ikke gjort noget ulovligt.«
Meldingen fra Falck-direktør Jakob Riis var klar og til at forstå, da han i sidste uge skulle kommentere Konkurrencerådets afgørelse i Bios-sagen.
Og så springer vi lige få dage frem.
Fra den samme Jakob Riis er meldingen pludselig. »Ups. Jo, det har vi så alligevel.«
Man kan næsten høre de skrigende og hylende bremser. Hvinene fra dækkene. Og i førerhuset kæmper manden bag rattet for at holde sig fast, mens han forsøger at vende på en tallerken.
Det er intet kønt syn. Og billedeligt talt er det præcis dét, som Falck-direktør Jakob Riis nu gør. Altså vender på en tallerken.
Her er, hvad jeg gætter på skete i weekenden – måske allerede fredag.
Direktør Riis skulle have haft en bare lidt rolig weekend. Så ringer telefonen pludselig.
Et godt gæt er, at det er Falck-bestyrelsesformand Peter Schütze, der er i røret, og beskeden har lydt cirka sådan her:
»Jakob, det går ikke det her. Jeg ved godt, at vi har diskuteret, hvordan vi skulle håndtere et nederlag i Konkurrencerådet, og at vi skulle stå fast. Men det går altså ikke. Har du set, hvor meget de forskellige medier skriver. Det er jo helt skørt. Vi bliver nødt til at få lukket sagen. Ellers fortsætter den i det uendelige.«
Og jeg er også sikker på, at samme Peter Schütze kort forinden har haft sin storaktionær, Lundbeckfondens direktør Lene Skole, i røret med samme besked – altså at denne sag skal lukkes. Nu. Uanset omkostningerne.
Forhistorien kender de fleste vel efterhånden.
Falck havde haft monopol-lignende styr på ambulancekørslen i Region Syddanmark i nærmest 100 år. Så ville politikerne (tak for det!) pludselig have konkurrence og inviterede andre aktører ind.
Så gik der ellers panik i Falck. For det endte med, at en lille hollandsk konkurrent, Bios, vandt en del af kørslen. Og så begyndte krigen for alvor.
For Falck, med daværende koncernchef og storaktionær Allan Søgaard Larsen i spidsen, ville af al magt have Bios til at blive en fiasko.
Alle greb og kneb var tilladt. Herunder de ulovlige af slagsen – tilsvining, brug af spindoktorer til at orkestrere dårlige historier, overbetaling af ambulancereddere, så Bios ikke kunne få fat på tilstrækkeligt med folk. Alt var ok, mente Falck-ledelsen.
Det mente Konkurrencerådet heldigvis ikke og afleverede deres afgørelse i onsdags. Samtidig truede de med en politianmeldelse – og den kommer nu, har rådet netop meddelt.
Og der står vi nu. Med et Falck, som har kastet håndklædet. Med et Falck, som dermed indirekte gør sig klar til at skulle betale måske meget store erstatningsbeløb til Bios, til regioner og til andre aktører. Alt er i spil, og med Falcks beslutning er der lagt op til et retsdrama om erstatninger i mangemillionerklassen.
Jeg forstår til fulde, at Falck og Jakob Riis vender på en tallerken.
Læser man på Falcks egen hjemmeside, fremhæver de stolt, at de bl.a. er bygget på følgende seks »Falck-værdier«: Handlekraftig, hjælpsom, hurtig, kompetent, tilgængelig, troværdig.
Tja. Troværdigheden er i dag reelt ikke eksisterende. Derfor er mandagens skridt, hvor Falck erkender skyld og siger undskyld, første skridt til at genoprette den.
Med den beslutning udviser Falck en tiltrængt handlekraft. Og det har trods alt også værdi, når Falck er så langt ude, som de er.
Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske.
