Kollerup med nyt krav til danske banker: Det er tid at genlade supervåbnet

Danmark er kommet så meget fri af coronakrisens lænker, at erhvervsminister Simon Kollerup har besluttet at følge en henstilling om, at bankerne skal genopbygge krigskassen til dårlige tider.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har besluttet, at banker og realkreditinstitutter skal genopbygge bufferen med det mundrette navn den kontracykliske kapitalbuffer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tirsdag henstillede Det Systemiske Risikoråd til erhvervsminister Simon Kollerup (S), at bankerne skal genopbygge den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer for at have noget at stå imod med i dårlige tider.

Den henstilling har erhvervsministeren nu besluttet at følge, oplyser Erhvervsministeriet onsdag.

»Regeringen frigav i marts 2020 den kontracykliske buffer for at understøtte bankernes udlånskapacitet, så bankerne kunne holde hånden under virksomheder og arbejdspladser under nedlukningerne. Danmark er kommet godt igennem coronakrisen, og regeringen forventer, at den økonomiske aktivitet vil tage yderligere til efterhånden som lukkede brancher genåbnes og befolkningen vaccineres. Derfor er det fornuftigt at lægge til side i gode tider, så vi har noget at stå imod med, hvis Danmark måtte blive ramt igen,« siger Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

Da coronakrisen brød ud, tog regeringen supervåbnet i brug. Her blev den kontracykliske kapitalbuffer sat til nul med øjeblikkelig virkning, og dermed blev 200 milliarder kroner sat fri i bankerne.

Øger krav med 15 milliarder

Nu går det så godt i dansk økonomi, at erhvervsministeren har fulgt Det Systemiske Risikoråds opfordring og besluttet, at den kontracykliske kapitalbuffer genaktiveres til 1,0 procent for tredje kvartal 2021 med virkning fra 30. september 2022.

En forøgelse af buffersatsen med 1,0 procentpoint øger det samlede regulatoriske krav til danske institutters egenkapital med godt 15 milliarder kroner. Den højere buffer medfører ikke en udgift på 15 milliarder kroner, men betyder, at institutterne i højere grad skal finansiere deres udlånsaktiviteter med egenkapital i stedet for lånte penge.

Det Systemiske Risikoråd vurderer, at stort set alle kreditinstitutter allerede på nuværende tidspunkt vil kunne opfylde et krav om en kontracyklisk kapitalbuffer på 1,0 procent.

Den kontracykliske kapitalbuffer er et kapitalkrav til penge- og realkreditinstitutternes polstring, der varierer med den økonomiske udvikling. Kravet øges, når det går godt, og reduceres, når tiderne vender. Når bufferen er positiv, bindes der ekstra kapital i institutterne. Når bufferen frigives i dårligere tider, understøttes lånekapaciteten i samfundet.