Nyhedsvarsel
Virksomheder

Nu tager regeringen supervåbnet i brug: 200 milliarder sættes fri i bankerne

Milliarder sættes fri i bankerne, fordi den såkaldt kontracykliske kapitalbuffer bliver sat til nul med øjeblikkelig virkning. Det skal forhindre dyb, økonomisk krise.

Siden finanskrisen har bankerne sat penge til side i den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer. Torsdag 12. marts valgte erhvervsminister Simon Kollerup (S) at frigive bufferen for at holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Torsdag eftermiddag tog regeringen et nyt og massivt skridt for at holde hånden under dansk økonomi og frigiver milliarder i den danske banksektor.

Det oplyste finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde.

»Regeringen vil gøre alt i vores magt for, at den sundhedskrise, vi står i, ikke udvikler sig til en dybere økonomisk krise end nødvendigt,« sagde finansministeren.

Landets banker har haft travlt med at rådgive erhvervskunder, der er kommet i klemme som følge af de omfattende konsekvenser af coronovirus.

Onsdag fortalte en række topøkonomer til Berlingske, at det snart kunne være tid til at bringe den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer i spil for at slippe milliarder af kroner løs i banksektoren og dermed give øget mulighed for at hjælpe pressede virksomheder.

En fremstrakt hånd til bankerne

Bufferen blev indført efter finanskrisen og skal opbygges i gode tider som en slags stødpude, der kan tages i brug, hvis økonomien pludselig lider et alvorligt knæk.

Konkret stiller bufferen krav til størrelsen på bankers og realkreditinstitutters egenkapital. Den sørger med andre ord for, at der er tilstrækkeligt med penge til, at bankerne ikke tørrer ud i tilfælde af en økonomisk krise.

I Danmark har man tidligere besluttet at forhøje satsen fra 1,5 procent til 2,0 procent af de såkaldt »risikovægtede aktiver« med virkning fra 30. december i år. Regeringens beslutning skete på baggrund af en indstilling fra Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde for bordenden.

Men nu har erhvervsministeren besluttet at frigive den kontracykliske kapitalbuffer, så »den er nul med øjeblikkelig virkning«.

Derved får bankerne og institutterne med deres nuværende kapitalbeholdning alt andet lige mere spillerum til at modstå tab uden at skulle indskrænke deres udlån, lød det torsdag fra Finansministeriet.

Erhvervsminister Simon Kollerup oplyste, at bufferen vil øge bankers udlånskapitacitet med over 200 milliarder kroner  – ved en gennemsnitlig risikovægt på 75 procent for sektorens udlån.

»Vi rækker en fremstrakt hånd til bankerne, og så forventer vi, at de rækker hånden frem til erhvervslivet og danske lønmodtagere,« sagde han.

Roser ministers beslutning

Hos bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, tager administrerende direktør Ulrik Nødgaard imod den fremstrakte hånd.

»Vi vil meget gerne kvittere for resolut handling fra ministeren i forhold til at frigive bufferen,« siger han.

Også CBS-professor Jesper Rangvid, der er ekspert i finansiel regulering, roser ministerens beslutning.

»Det er en voldsom sænkning af bufferen, men jeg synes, at det er en rigtig fornuftig beslutning, som blandt andet også skal ses i lyset af, at briterne netop har sænket den kontracykliske kapitalbuffer fra en til nul,« siger Jesper Rangvid.

Frigivelsen giver bankerne endnu større luft ned til de regulatoriske kapitalkrav og dermed en større mulighed for at kunne låne penge ud.

»Med den udvikling, vi har set de seneste par dage, er det svært at have et problem med dette,« siger Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark.

Alvorlig krise kan komme

Samtidig noterer han sig, at erhvervsministeren og Finanstilsynet mener, at bankerne godt kan låne penge ud uden at blive straffet for det i form af eksempelvis nedskrivninger.

»Vi er selvfølgelig glade for det udsagn, men vi er stadigvæk lidt usikre på det og vil gerne i dialog med tilsynet om det,« siger Ulrik Nødgaard.

Nationalbanken erklærede sig torsdag enig i, at det er en fornuftig beslutning at frigive den kontracykliske kapitalbuffer.

Finansminister Nikolai Wammen slog på torsdagens pressemøde fast, at der vil kunne komme en alvorlig krise, men at det var usikkert, hvor dyb den vil blive. Han betonede også samtidig, at tiltagene ikke vil kunne afbøde alle konsekvenser.

Om torsdagens initiativer er tilstrækkelige kan kun tiden fortælle, vurderer cheføkonom Jeppe Borre fra Arbejdernes Landsbank.

»Vi er endnu så tidligt i stadiet med dagligt nye informationer, og man kan alene gisne om de økonomiske konsekvenser. Der er dog ingen tvivl om, at pilen peger entydigt ned, og det er det, som regeringen i dag tager første hånd om, og jeg forventer også, at vi vil se en anden hånd,« siger han.