En undersøgelse fra kommunikationsfirmaet Radius viste for nylig, at advokaters troværdighed er faldet mærkbart over de seneste ti år.
Det sker i kølvandet på en række spektakulære sager med advokater i uheldige hovedroller. Mest markant med Schlüter-sagen, som denne sommer kulminerede med lange fængselsstraffe til den detroniserede topadvokat Johan Schlüter og hans protegé Susanne Fryland. En sag som kun kom frem på grund af en række afsløringer hos mediet Finans.dk og ikke via tilsynet med advokater.
Sidste år fik Justitsministeriet den kvikke idé at få konsulenthuset EY til at kigge nærmere på advokatbranchen. Det konkrete udgangspunkt var en sag, hvor forsvarsadvokater uddelte reklamegaver i landets fængsler. Men den 41-sider lange rapport forholder sig også til, om tilsynet med landets advokater, som varetages af Advokatrådet, er godt nok.
Og det er det langt fra, konkluderer EY i en sønderlemmende kritik:
Blandt andet fremgår det, at tilsynet med alle landets advokatvirksomheder – store som små – foregår med udgangspunkt i samme, simple skema, og at Advokatrådet ikke når sine egne mål om tilsyn, hvor advokaterne i øvrigt bliver tilfældigt udvalgt og dermed helt kan undgå tilsynsbesøg.
På den baggrund finder EY det »bekymrende«, at Advokatrådet ikke har tænkt sig at tilføre tilsynet yderligere ressourcer.
»Ressourcerne fremstår p.t. at være utilstrækkelige,« som EY tørt konstaterer.
Retfærdigvis skal det siges, at Justitsministeriet, har omsat anbefalingerne fra EY til en stribe nye paragraffer i et lovforslag, som skal øge kontrollen med landets advokater.
Men mens EY-rapporten forholder sig til sager om forsvarsadvokaters salærer og uddeling af merchandise i fængslerne, så forbigår rapporten let og elegant Schlüter-sagen, som formentlig er den største enkeltstående skadelige sag for tilliden til landets advokater.
I Schlüter-sagen er Johan Schlüter og Susanne Fryland blevet dømt for at have svindlet for mere end 100 mio. kr. af klienternes penge. Men selvom advokatfirmaet fik besøget af tilsynet i 2014, så blev svindlen ikke opdaget, da den foregik via et selskab, Registrering Danmark, som lå uden for advokatvirksomheden og ikke var underlagt tilsyn.
Derfor har Advokatrådets formand, Peter Fogh, som en anden komiske Ali, afvist, at tilsynet har sovet i timen:
»Nej, det mener jeg ikke, at vi har. Vi har et godt og effektivt tilsyn,« sagde Peter Fogh for nylig i Berlingske.
Man skal vist være advokat for at give ham ret i den beskrivelse. Og det illustrerer måske meget godt, hvorfor det var Justitsministeriet og ikke Advokatrådet, der tog initiativ til at undersøge tilsynet med advokater.
Mens advokatbranchen og Justitsministeriet har valgt den defensive tilgang til Schlüter-sagen, så har advokat Eskil Nielsen gjort sig til talsmand for en fuld granskning af, hvorfor tilsynet og Justitsministeriet overså »århundredets største advokatskandale«.
»Hvordan kunne Schlüter-skandalen slippe rent forbi tilsynets radarsystemer,« spørger Eskil Nielsen, som også foreslår, at det bør undersøges, om erfaringerne fra sagen bør føre til en ændring i lovgivningen eller praksis.
Det er et godt spørgsmål og et hæderværdigt formål. Derfor er det helt uforståeligt, hvis der ikke bliver lyttet til det.
Simon Bendtsen er redaktør og leder af indsigtsgruppen på Berlingske Business
